Aage Madelung

Aage Madelung, 5.7.1872-27.10.1949, forfatter. Født på Södertou säteri. Skåne, død på Frbg., begravet Solierod kgd. Få danske forfattere har haft en så afvekslende og omskiftelig skribentskæbne som M. Født i Skåne af danske forældre og stammende fra gamle danske og norske slægter var han fra sit 10. til sit 16. år elev på Birkerod kostskole som han forlod med 4. klasses afgangseksamen 1888. I de følgende år lærte han praktisk landbrug på forskellige gårde i Danmark og Sydsverige og skrev samtidig under mærket Sven Orre digte og småartikler i dagbladet Nordsjælland. Da M. -frivilligt - havde aftjent sin værnepligt ved Södra skånska dragonregimentet arbejdede han i nogen tid som landmand i forskellige egne af Rusland og var derefter forvalter på faderens gård i henved to år. Men 1897 rejste han atter til Nordrusland (Vologda) hvor han bl.a. var repræsentant og opkøber for en række tyske og engelske storimportører. Her stiftede han bekendtskab med en række russiske kulturpersonligheder der var forvist hertil af politiske grunde, bl.a. forfatteren A. M. Remizov (1877-1957) som han brevvekslede med gennem en snes år. Under påvirkning af denne kreds søgte M. at gøre sig gældende som russisksproget forfatter, dog uden at slå igennem. I 1904 var M. tilknyttet den russiske symbolismes førende tidsskrift Vesy (Vægten) som anmelder af dansk litteratur. I 1905 begyndte han at skrive noveller i Det tyvende Aarhundrede og Martins Hjemmets Noveller. Men først nogle år senere da han var vendt tilbage til Danmark for at leve som fri skribent udkom (1908) hans debutbog, en samling historier, Jagt paa Dyr og Mennesker der dels er M.s russiske oplevelser i novelleform (Besowo), dels nogle fortræffelige natur- og jagtskitser hvor han med digterens frie holdning over for sit menneskemateriale og virkelighedsstoffet giver sit heroisk-humanistiske livssyn fast form (En Pogrom). N.å.

(1909) udgav M. under titlen Opbruden del filosofiske og sociale foredrag, holdt i Stockholm, Helsingfors og Viborg hvor han bl.a. tager stilling til forskellige tidsaktuelle spørgsmål: russisk politik, det erotiske problem, Georg Brandes og de undertrykte folk etc. Med romanen Elsker hverandre der blev skrevet færdig under et ophold i Zürich (1912) vender M. tilbage til erindringens afklarede Rusland og skildrer - uden at tage stilling til race- og jødespørgsmålet - den første russiske revolution (1905) og dens pogromer. Romanen blev filmatiseret 1921 i Berlin med Carl Th. Dreyer som instruktør. M.s egentlige kunstform er den lyrisk-spekulative novelle hvor han med en vis humoristisk melankoli kan klæde sig i dyreham eller forvandle det civiliserede samfundsmenneske til jæger og drømmer i naturen. Som skribent og psykolog har M. lagt sit bedste fantasiarbejde i den korte, afrundede fortælling - Sterletten og Brudehingsten i Forvandlinger. 1913 eller Det udødelige Vildt og Danskabråten i Med Stav i Haand, 1929 og Paa en Sten under Himlen, 1933. Også M.s sidste roman Godset paa Maanen. 1928 kan læses som en stor mediterende novelle. De følgende arbejder, der kun foreligger på tysk, føjer kun få nye træk til hans menneskelige og digteriske portræt. M. var 1914-16 Berliner Tageblatts korrespondent ved fronten i Karpaterne, Galizien og Polen. Et udvalg af hans artikler og erindringer fra krigen udkom 1915 og 1916 i bogform på S. Fischer Verlag under titlen Mein Kriegstagebuch og Aus Ungarn und Galizien. Da M. 1917 forlod Berlin flyttede han til Graubünden hvor han skrev romanen Zirkus Mensch, udg. 1918 -en utopisk og meget bidende samfundssatire hvis humor dog er lidt for hård og karikerende læst med danske briller. 1919 vendte M. tilbage til Danmark og købte Fuglesanggård ved Præstø, men hans landmandstid varede kun nogle få år; gården blev atter solgt 1923. Fra de senere år stammer novellesamlingerne Pigen, de søgte. 1941, Forførelse. 1943 og Drifters Spil. 1944. M.s noveller og romaner er oversat til mange forskellige sprog, bl.a. tysk, svensk og ungarsk. Både på dansk og tysk foreligger udvalg af hans bedste historier, I Dyreham, 1921, Das unsterbliche Wild, 1924 og Hjertets Jagtmarker, 1942.