Alex. Thorsøe, Georg Alexander Thorsøe, 17.3.1840-10.11.1920, historiker, historisk forfatter. Født på Vargårds-lund ved Hejls, død i Kbh., urne på Bispebjerg kgd. Da T.s mor blev enke flyttede hun 1847 til Kbh. og drev en fjerforretning med så stort held at hun kunne give sønnen en fortrinlig skoleuddannelse, først i efterslægtselskabets skole og det v. Westenske institut, derpå 1853–59 på Herlufsholm. Da T. ikke kunne rykke op i ældste klasse måtte han forlade skolen og dimitteredes 1860 til universitetet fra F. Dahls og Nansens institut i Kbh. Han bevarede dog sin gamle kostskole i kærlig erindring, omtaler den og dens lærere smukt i sine memoirer og erindres som en flittig deltager og en munter magister bibendi i Herlovianersamfundet ved hvis 50 års jubilæum 1900 han udgav en lille mindebog. T. dyrkede filosofiske og navnlig historiske studier, vandt 1862 universitetets guldmedalje for en afhandling om grækernes kirkelige og borgerlige forfatning under det osmanniske herredømme, blev 1864 magister i historie med speciale i Frankrig 1715–1804 og dr.phil. 1876 på en historisk-filosofisk afhandling om F. v. Schellings indflydelse på E. G. Geijers værk Menniskans historia.

I studieårene og den nærmeste tid derefter ernærede T. sig ved forskellig undervisning, men kom snart ind i journalistik. 1870 knyttedes han til Erik Bøghs Folkets Avis og 1876 til Nationaltidende hvor han til 1916 skrev om udenrigspolitik og historiske emner. Sin historiske forfattervirksomhed indledte T. med Kong Frederik den Femtes Ungdom og Thronbestigelse, 1868, men slog snart ind på de skildringer af Danmarks historie i 1800-tallet hvor han gjorde sin hovedindsats. 1873 udgav han Den danske Stats politiske Historie fra 1800–14. 1879 fulgte Den danske Stats Historie fra 1814–48 og 1884 første, 1889 andet bind af hovedværket Kong Frederik den Syvendes Regering. Endelig offentliggjorde han 1913 Den danske Rigsdag og Udenrigspolitikken fra 1866 til 1908 og 1919 Grundrids af den danske Rigsdags Historie fra 1866 til 1915. Ved den sidste bog måtte han pga. sygdom have sin anden hustru som medarbejder. Til denne vægtige kategori af hans forfatterskab hører også de biografiske bøger om Kong Christian den Niende, 1905, og Lehnsgreve Frederik Marcus Knuth, 1911. Da T.s stilling ved Nationaltidende forringedes økonomisk efter 1893 kastede han sig for at supplere sine indtægter over et historisk-novellistisk forfatterskab med emner fra 1800-tallets danske hof- og adelsliv. Det strakte sig over perioden 1897–1917 og bød i lang tid på en bog om året. Det omfattede en række letløbende, ikke særlig beåndede, lidt tørre og ikke videre særprægede småromaner på et solidt historisk grundlag: Interiører fra det danske Hof, 1897, Fra Frederik den Sjettes Hofkreds, 1898, Fra Wienerkongressens Dage, 1899, Kongelige Besøg, 1901, Af Familien Ankers Album. Danske og norske Interiører, 1902, Den hvide Dame paa Fredensborg, 1903, Eros og Mammon, 1904, Et Hjertes Skuffelser, 1905, Landgreven, 1906, Lehnsgrevinde Danner, 1908, Interiører fra det Augustenborgske Hof, 1909, Slottet i Odense, 1910, Grevinde Danner og Kammerherre Berling, 1912, Fra Kong Kristian den Niendes yngre Dage, 1913, Politik og Erotik, 1915, og Mindeblade fra Kong Kristian IXs Ungdom, 1917. I denne litterære genre drog han stor nytte af sit indgående kendskab til trykte og utrykte memoirer og mundtlig tradition der også var en vigtig kilde for hans journalistik og hans populære skildring Vort Aarhundredes Historie 1815–90, 1898. Til tidsskrifter, Dansk biografisk Lexikon (1. udg.) og Salmonsens Konversationsleksikon leverede han personalhistoriske bidrag. 1903–17 holdt han som privatdocent universitetsforelæsninger over dansk historie efter 1850 og havde en ikke liden foredragsvirksomhed i Kbh. og provinsen. 1929 udgav hans enke hans sobert skrevne, læseværdige Erindringer med forord af Knud Fabricius. De belyser bl.a. 1860'ernes og 1870'ernes filosofiske brydninger. T.s egentlige historiske værker bygger ligesom de novellistiske skildringer på memoirer, men desuden på personlige meddelelser fra mange af hans ældre samtidige som han ved sit vindende væsen, sin iver og sin takt formåede til at berette om deres viden om fortidens begivenheder, personer og forhold. De betydeligste blandt hans hjemmelsmænd var P. Vedel, C. G. Andræ og prins Hans hvis personalhistoriske kendskab var stort. Vedel gav ham også som en af de første adgang til udenrigsministeriets arkiv. Dette helt nye betydningsfulde kildemateriale såvel som den kendsgerning at han gav den første indgående skildring af en central periode i Danmarks historie i 1800-årene sikrer ham en plads i dansk historiografi. T. var en energisk, flittig, yderst samvittighedsfuld forsker der med sin konservative og meget nationale indstilling var højst objektiv og rolig, næsten upersonlig i sin fremstilling. Hans stil er klar og omhyggelig, men lidt tung, tør og farveløs. Hans bøger fandt derfor aldrig nogen bredere læsekreds. Af væsen var han en original, livfuld, alsidigt orienteret, elskværdig mand. I sine fire sidste år var han svækket af en hjertesygdom som 1919 kompliceredes ved et apoplektisk tilfælde.

Familie

Forældre: forstkandidat, kgl. skovfoged Matthias Jørgen T. (1795–1846) og Lovise Elisabeth Grønholdt efter stedfaderen kaldt Tikjøb) (1808–79) gift 1. gang 24.6.1864 i Brønshøj med Birgitte Mathilde Nyeborg, født 3.4.1833 i Kbh. (Petri), død 25.8.1902 sst., d. af skomagermester Jens Peder N. (1802–54) og Marie Michaeline Dorothea Klein (1805–80). Gift 2. gang 9.10.1903 på Frbg. (Thomas) med Margrethe Johanne Harries, født 28.8.1868 i Maribo, død 17.9.1941 på Frbg., d. af gartner Johan Peter Nicolaus Herman H. (1833–1912, gift 2. gang 187 i med Margrethe Koch, 1838–89) og Dorthea Koch (1835–72).

Udnævnelser

R. 1900. DM. 1920.

Ikonografi

Tegn. af P. Beesche, 1920. Foto.

Bibliografi

Selvbiografi i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1877 73–75. A. T.: Erindr., udg. af hans hustru m. forord af Kn. Fabricius, 1929. – Johs. Steenstrup i Nationaltid. 16.3.1915. Aage Friis i Politiken 17.3. s.å. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig