Ivan Malinowski, 18.2.1926-5.11.1989, forfatter. Ivan Malinowski var født i København, men måtte på grund af illegalt arbejde flygte til Sverige 1943 hvor han 1945 tog studentereksamen fra den danske skole i Göteborg. Efter forskellige studietilløb læste han slavisk i fem år ved Århus univ. uden at afslutte med eksamen. Han ernærede sig som anmelder, oversætter og forfatter. Modtog 1963 Kollegernes ærespris, 1970 Det danske akademis store pris og 1978 Aarestrupmedaljen.

Ivan Malinowski var i flere betydninger af ordet kosmopolit; han var vidt berejst og opsøgte ofte steder i verden hvor nutidens store politiske forbrydelser eller befrielseskampe havde fundet sted, og hans opmærksomhed var i usædvanlig grad knyttet til de verdenspolitiske begivenheder som han deltog i som sin daglige virkelighed. Gennem hans forfatterskab går en voksende solidaritet med verdens undertrykte og en intens skepsis over for alle magthavere hvadenten de undertrykker med vold og militær eller hendysser befolkninger med underholdning og pseudojournalistik. Ivan Malinowski gjorde den illusionsløse analyse af sin samtid til sit domæne og lod sig ikke besnakke af nogen opbyggelighed. Han katakteriserede selv i samlingen De tomme sokler, 1963 sit standpunkt som nihilistisk (se titelessayet) og mente med nihilisme først og fremmest en klarhjernet bevidsthed om de katastrofale kræfters allestedsnærværelse og triumf. Ingen form for beruselse eller selvbedovelse tolereredes.

To ungdommelige digtsamlinger (Ting, 1945 og De tabte Slag, 1947) ønskede Ivan Malinowski strøget af forfatterskabet hvorfor den stilistisk noget uensartede novellesamling Vejen, 1954 er hans egentlige debut i bogform. Skønt den rummer enkelte gode fortællinger overbeviser den først og fremmest om at Ivan Malinowski havde erkendt sit sande talent ved at koncentrere sig om det lyriske udtryk i resten af sin karriere. Som indflydelsesrig lyriker spændte han over et ret bredt register, gående fra de – mere patetiske end komiske – revyviser i De tomme sokler over avancerede og sværttilgængelige modernistiske tekster til politiske digte af mere eller mindre situationsbunden karakter. Hertil kommer en omfattende og fremragende virksomhed som oversætter (Pablo Neruda, Boris Pasternak, Bertolt Brecht m.fl.); antologierne Glemmebogen, 1962 og to bind oversættelser af moderne svenske digte, Hvis der var telefon i nærheden, 1978 og I takt med bødlerne, 1981.

Det lyriske gennembrud fandt sted med den fortættede Galgenfrist, 1958 hvis titel kunne være forfatterskabets nøgleord: Enhver eksistens er et liv før døden, enhver glæde provisorisk, enhver idyl truet af destruktionskræfterne. Ivan Malinowski træffer som naturlyriker den fortættede stemning, men stemningen fortættes netop af det aldrig sovende intellekt der kender dens flygtighed. Mødet mellem det varme, stærke skønhedsudtryk og destruktionstruslen er det gennemgående tema i Malinowskis lyrik. Denne konfrontation er virtuost behersket i de ultrakorte (haikulignende) digte i samlingen Poetomatic, 1965.

1963 kom digtsamlingen Romerske bassiner med en række collagelignende tekster der skildrer det sprængte og grelle i moderniteten, og samtidig udkom den politiske og lettere tilgængelige samling Åbne digte. I denne, såvel som i de senere samlinger Leve som var der en fremtid og et håb, 1968 og Kritik af tavsheden, 1974 udviklede Ivan Malinowski en kunstnerisk lødig form af det politiske digt med den kritiske afsløring af sproglig eller anden politisk undertrykkelse som sin egentlige pointe. "Smerten er en vished, den er handlingens og sprogets moder," skrev Ivan Malinowski i De tomme sokler, og udviklingen i forfatterskabet viser sig derved at smertens årsag efterhånden præciseres, og dens ophavsmænd i det kapitalistiske system afsløres. Digtet tager parti imod smerten, men det husker den og udtrykker den.

Temaer fra det personlige livs sfærer er så godt som fraværende i den senere del af forfatterskabet (et med alverden / jeglikvidation / Poetomatic / lyder et af de korte digte i samlingen af samme navn). Til gengæld er lyrikeren Ivan Malinowski den person i hvem naturens store rytmer, årstidernes skabelse og undergang, og verdenspolitikkens drastiske konflikter tørner sammen. I digtsamling Vinterens hjerte. 1980 er disse to temaer sammenholdt og en østligt inspireret filosofi er brugt til videre udbygning af nihilismetemaet i retning af en forståelse af forholdet mellem jeg og kosmos. Vinden i verden fra 1988 blev hans sidste digtsamling.

Skønt Ivan Malinowski med sit eget renfærdige og kompromisløse væsen flere gange i offentlige udtalelser var tilbøjelig til at forkaste mere af sin produktion end de to ungdomsdigtsamlinger er der dog i hans forfatterskab en fortættet sammenhængskraft som viser hvorledes modernismen har en kritisk styrke der lader sig aktivisere politisk, og hvorledes der på den anden side i megen moderne politisk kritik kan være udpræget modernistiske træk.

Familie

Ivan Malinowski blev født i Kbh., begravet sst. (Ass., ny fællesgrav). Forældre: billedhugger, gravør, medaljør Arno Malinowski (1899-1976) og Hedvig Elisa Madsen (1898-1983). Gift 3.11.1949 i Århus med væver Ruth Somer, født 30.9.1928 i Wien, datter af læge Wolf Somer (1891-1952) og Hanna Erteschik (født 1895).

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Saml. digte, 1970 (2. udg. 1974). – Interviews i Claus Clausen: Digtere i forhør, 1966 205-22 og Jette Kromann: Digtere på bånd II, 1966 32-63. – Birgitte Due Kjeldsen: Ivan Malinowski, 1971. Bente Hansen: Forfattere i/mod kapitalismen, 1975 (heri interview). Erik A. Nielsen i Ideologihist. III, 1976 188-97. Vagn Thule Hansen: Ivan Malinowski, 1980.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig