L. Laursen

L. Laursen, Laurs Rasmus(sen) Laursen, 16.1.1864-2.1.1936, arkivar, historiker. Født i Tinning, Folby sg, død på Frbg., urne på Solbjerg kgd. L. blev student 1883 fra Århus. Endnu før sin embedseksamen (cand.mag. i historie 1890) blev han 1889 ansat som assistent i Rigsarkivet, avancerede 1897 til arkivsekretær, blev 1912 arkivar og leder af ekspeditionen til ministerierne. 1924–34 var han rigsarkivar. L. havde et overordentligt kendskab til så godt som alle Rigsarkivets samlinger og havde på flere rejser til Tyskland og Sverige underbygget sin praktiske viden om moderne arkivprincipper. Som arkivordner var han utilbøjelig til større forandringer, skræmt af for energiske forgængere, også i nogen grad af medfødt konservatisme, og – da han blev rigsarkivar – fordi han i en så forholdsvis sen alder nåede frem til chefstillingen, at han ikke kunne vente at føre større arbejder til afslutning. Hovedparten af hans praktiske arkivarbejde faldt inden for udenrigsstyrelsens og rentekammerets arkivfonds. Som rigsarkivar tilvejebragte han 1928–29 en rimelig ordning af det dansk-islandske arkivspørgsmål og medvirkede 1929 ved tilvejebringelsen af en arkiv- og biblioteksudveksling med Sverige, hvorved Danmark bl.a. erhvervede det berømte håndskrift af Kong Valdemars Jordebog. Endelig sørgede han for, at en meget nyttig registratur over Danmarks kirkebøger (redigeret af S. Nygård) efter mange års forberedelser blev udgivet (1933).

Størst og varigst er L.s betydning som udgiver af historiske kildesamlinger, Kronens Skøder paa afhændet og erhvervet Jordegods i Danmark 1535–1648, 1892 og fjorten bind af Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre Forhold 1561–1626, 1893–1925. Med eksempelløs udholdenhed har L. år ud og år ind, dag for dag med egen hånd omhyggeligt og nøjagtigt ekscerperet og læst korrektur på de titusinder af regerings-breve som i over et halvt århundrede udgik fra centralstyrelsen. L.s lige så store udgave af Danmark-Norges Traktater 1523–1693 I-IX, 1907–33, ligger videnskabeligt set i et højere plan og er utvivlsomt hans betydeligste indsats. Værket giver ikke blot et mønstergyldigt optryk af traktatteksterne, men indeholder desuden udførlige indledninger til de enkelte traktater som på grundlag af det utrykte indenlandske kildemateriale bringer redegørelser for de ofte vidtløftige forhandlinger der gik forud for afslutningen. I en række af disse indledninger har L. givet værdifulde, selvstændige bidrag til Danmark-Norges udenrigske historie. – I Dansk Biografisk Lexikon (I. udg.) har L. skrevet adskillige biografier og desuden, sammen med Johs. Steenstrup, redigeret slutningen af værkets 17. samt 18. og 19. bind. Han var medlem af tilsynsrådet ved anden udgave af værket. Endelig udgav han for Rigsarkivet Den civile Centraladministration 1894–1913. 1921. – I og for sig havde L. utvivlsomt haft betingelser for også at skabe selvstændige litterær-historiske arbejder: nøje kendskab til kildestof, usædvanlig viden i dansk og fremmed historie, videnskabelig kritik og kombinationsevne. Når han veg tilbage for at give sig i lag med sådanne opgaver, hang det sikkert sammen med overdreven følelse af egen begrænsning, en vis skyhed for i skriftlig form at give udtryk for mere personlige synspunkter, parret med frygt for at vove sig ind på områder hvor litterær kunst og videnskabelige metoder mødes og samvirker.