Poul Nielsen (skuespiller)

Poul Nielsen, Poul Søren Nielsen, 11.12.1862-8.8.1931, skuespiller, sceneinstruktør. Født i Kbh. (Frue), død sst., begravet sst. (Garn.). N. blev student 1879 fra Mariboes skole, tog n.å. filosofikum og deltog ivrigt i de unge akademikeres forestillinger, bl.a. på hofteatret, hvad der gav ham ro og sikkerhed da han 14.10.1883 debuterede som lejetjener Jeppesen i I sidste Øjeblik på Det kgl. teater hvor han på forskellig måde tjente skuespilkunsten i 43 år. Det var Pietro Krohn som introducerede ham, og Peter Jerndorff der blev hans lærer; nogen tid modtog han instruktion af Ludvig Phister, da man troede at der boede en Henrik-fremstiller i N., men det løsslupne og kåde blev ikke hans område; derimod spillede han med usvigelig naturlighed i replik og fremtræden en del figurer fra samtiden, fx fagmennesket Jørgen Tesman i Hedda Gabler, den forkølede journalist i Under Snefog og den resignerende marineløjtnant i Den kære Familie. Andre træfsikre skikkelser var den ædle Adolphe i Skyldig – ikke skyldig, narren i Kong Lear og baronen i Natteherberg, begge præget af smerteblandet humor, August i Sparekassen og værten i Den ellevte Juni; generelt sagt var N. på scenen en intelligens med redelige udtryk for stilfærdig følsomhed, ironi og resignation; spillets mangel på temperament gav det en nøgtern tone eller et præg af lun tørhed. Efter eget ønske tog N. sin afsked allerede 1907; han optrådte sidste gang 28.5. som Pryssing i Recensenten og Dyret og blev sceneinstruktør efter William Bloch, hvis mest kultiverede og forstandige elev han var. Ligesom Bloch var han naturalist med sans for dagliglivets enkeltheder, han havde en egen tilforladelig iagttagelsesevne der i høj grad gavnede de skue- og lystspil han omhyggeligt iscenesatte. N.s smag var sikker som hans dannelse, og hans erfaringskendskab til alt på teatret gjorde ham til den der bragte fortiden til samtiden, også i hans egenskab af lærer ved elevskolen. Et klart eksempel på hans betydning for de skuespillere der ikke havde frekventeret denne var hans instruktion af Henrik Malberg, da han skulle spille Jeppe på Bjerget og Per Degn efter Olaf Poulsens afgang. I sæsonen 1922-23, skuepladsens 200-årige jubilæumsår, var N. – som stedfortræder for Aage Garde -medlem af direktionen og havde ansvaret for den glansfulde Holberguge; 1926 tog han sin afsked og bosatte sig på landet – han havde alle dage været en elsker af naturen og ivrig lystsejler i vore farvande. N.s lette, naturlige replik genfindes i de ikke betydelige, men elskværdige skuespil, han fik opført på Det kgl. teater: Unge Folk. 1892, Det gamle Færgested, 1901 og Landlov, 1905, mens Sommervarme, 1912, blev spillet på Folketeatret. Han oversatte en del skuespil og iscenesatte efter sin afgang Den kære Familie på Dagmarteatret.