William Secher

William Secher, 17.1.1854-18.2.1907, redaktør. Født i Kbh. (Trin.), død sst., begravet sst. (Ass.). S. blev student fra Borgerdydskolen på Christianshavn 1872, var en vinter på Askov, blev cand.polit. og ansat som sekretær hos Kbh.s overpostmester 1878. Hans interesse for 1870ernes sociale og moralske problemer fremgik af Herhjemme, Fire Skizzer fra Hverdagslivet, 1878, og romanen Ægtemænd, 1880. De viste en vis selvtænken, men liden original forfatterevne. Den kønne og statelige, selvbevidste unge S. lod forfatterskabet ligge og fandt sin plads som journalist på venstre fløj. 1878 blev han redaktør af det nye blad Dagsavisen der som det tidligste organ for kbh.sk radikalisme vakte megen opmærksomhed og regeringens vrede hvad der medførte hans afskedigelse fra postvæsenet 1881. S.s arbejdsomhed og omhu, hans forening af elskværdighed og bestemthed gav bladet dets fundament, men sit særpræg fik det navnlig af medarbejdere som Axel Henriques, A. Cantor, Karl Madsen, Charles Kjerulf, Anton Melbye o.fl. Dagsavisens tekst var konkret og kortfattet, tonen rask og uhøjtidelig, emnevalget utraditionelt og ofte nærgående, og bladet fremtrådte i det hele i klar modsætning til højres aviser og fik ry for uartighed. Det havde også en tid succes og indflydelse. Det startede med et oplag på 3–4000 og toppede med 8 000 og havde sin del af æren for venstres og socialdemokratiets valgsejr i Kbh. 1884, men derefter begyndte tilbagegangen. Den skyldtes dels udgivelsen af Politiken fra 1.10.1884, dels Dagsavisens forsøg med et større seriøst aftenblad Den nye Tid 1884–85 der kun gav tab. Juli 1886 gik Dagsavisen op i Morgenbladet. S. blev medredaktør og aug. 1887 dets politiske redaktør. Kort efter skete Morgenbladets brud med det Bergske venstre og S. ledede det derefter som organ for det forhandlende venstre. S. kom derved i forbindelse med P. A. Alberti hvis valgsejr over Viggo Hørup i Køgekredsen april 1892 han forberedte med en amerikansk præget kampagne hvori indgik en i Køgekredsen omdelt valgavis med en føljeton der skildrede hvorledes Alberti med bøndernes hjælp ville redde småsparere fra den truende socialisme.

Sept. 1892 gik Morgenbladet op i det nye, af Alberti udgivne Dannebrog der fik S. som chefredaktør, men politisk var han stækket af udgiveren. Han koncentrerede sig om at skabe en avis for den ikke meningsbestemte del af det publikum som højres aviser ikke tilfredsstillede, en moderne moderat konkurrent til det moderne radikale Politiken, men det lykkedes ikke og var vel også ugørligt på det Albertiske grundlag. Dannebrog blev journalistisk præsentabelt, men vandt aldrig anseelse eller myndighed. S.s død 1907 sparede ham for at opleve afsløringen af Albertis bedragerier der havde været en del af det økonomiske fundament for Dannebrog. S.s humanitet og loyalitet som arbejdsleder og hans utrættelige flid fremhævedes af hans medarbejdere. S. var en af stifterne af Kbh.s liberale vælgerforening 1883 og sad i dens bestyrelse til 1891. – S.s hustru, skuespilleren Julie Secher var 1878–80 ansat ved Det kgl. teater og derefter ved Folketeatret og Casino til sin død af tuberkulose 32 år gammel.