A.H. Hunæus

A.H. Hunæus, Andreas Herman Hunæus, 8.12.1814-15.5.1866, portrætmaler. Født i Kolding, død i Kbh. (Garn.), begravet sst. (Garn.). H. var døvstum, vistnok fra fødslen, i alt fald fra sit 2. år. Han blev elev af Det kgl. døvstummeinstitut 1823 hvor han lærte skrædderhåndværket, men da han viste anlæg for tegning satte faderen ham i malerlære hvorefter han begyndte at besøge kunstakademiet 1831. Han blev elev af modelskolen, men vandt først 1841 den mindre sølvmedalje. Imidlertid havde han lagt sig efter portrætmaleriet, begyndte at udstille 1833 og blev hurtigt en ret anset portrætmaler således at han 1857 blev agreeret ved akademiet, men aldrig valgt til medlem. Han malede adskillige af datidens ansete folk og i sit sidste leveår et portræt af Prinsesse Dagmar. H. udførte også nogle altertavler samt en del historie- og genrebilleder. Blandt de sidste vandt Paa Kjøbenhavns Vold; Aftenen før Store Bededag, 1862, stor popularitet efter hans død, idet han der havde portrætteret flere kendte skikkelser i det kbh.ske borgerskab, bl.a. sin husvært, manufakturhandler J. G. Richters kone. Richter købte billedet og forhindrede offentliggørelse indtil det af familien 1911 skænkedes til Statens museum for kunst (dep. i Kbh.s bymus.). H. udstillede på Charlottenborg 1833–66.