A.M. Hansen, Axel Marius Hansen, 21.9.1877-28.10.1960, undervisningsminister, statsrevisor. Født i Thorslunde på Lolland, død i Roskilde, begravet sst. (Skt. Ibs kgd.). H. tog præliminæreksamen fra Maribo private realskole 1894, lærereksamen fra Jonstrup seminarium 1897, ansattes 1898 som andenlærer i Gunslev på Falster og var førstelærer der 1903–24. Han deltog energisk i egnens foreningsliv, var formand og regnskabsfører for Gunslev brugsforening 1905-18, medlem af menighedsrådet og formand for bestyrelsen for opdragelses-hjemmet Gunslev pigehjem, senere ungdomshjem, 1908-52. Politisk sluttede han sig til det radikale venstre, var formand for Stubbekøbingkredsens radikale vælgerforening 1913-18 da han valgtes til folketinget i Sakskøbingkredsen. Han faldt ved aprilvalget 1920, men valgtes sept.1920 og repræsenterede Maribo amt, opstillet i Sakskøbing- og Nakskovkredsene, til okt. 1947. Han var statsrevisor 1923-53, den længste periode for et enkelt medlem i rigsdagens historie. Efter sit valg til statsrevisor tog han sin afsked som lærer, flyttede til Roskilde og viede sig helt det politiske arbejde. Efter H. Heilbuth varetog han ledelsen af partiets kontor og var landsforbundets kasserer og formand for partiets bladfond 1922-43. Ved siden af statsrevisionen Var undervisnings- og lønningsforhold hans sagsområder indtil han som folketingsgruppens formand 1935-45 fik at gøre med de væsentligste politiske problemer. Under besættelsen var han medlem af partiernes samarbejdsudvalg, nimandsudvalget, og blev undervisningsminister i befrielsesregeringen under V. Buhl 5.5.-7.11.1945. Han administrerede sit ministerium med ro og besindighed. Hans væsentligste problem opstod i forhold til de tyske skoler i Sønderjylland der blev lukket af modstandsbevægelsen hvad han beklagede ud fra sit skole- og nationalpolitiske frihedssyn. Han gav skolerne ferie og nedsatte en kommission til at overveje det tyske skolevæsens fremtidige stilling, men en nyordning gennemførtes først efter hans afgang. Efter sin korte ministertid genoptog han arbejdet som statsrevisor til 1953, men lod sig ikke genopstille til valget 1947. – Som lollik var H. fortrolig med tankegang og problemer hos den befolkning han repræsenterede. Han kendte sukkerroedyrkningens lokale betydning i alle enkeltheder og han kunne med et par underfundige vitser i lollandsk tonefald skaffe sig ro i en urolig forsamling, selv i Nakskovs værste krisetid i begyndelsen af 1930erne. Han satte liv i selv den trægeste forsamling når han med sin kraftige røst sang for af højskolesangbogen, og han havde evnen til i sine taler at være pædagog uden løftet pegefinger, men med en understrøm af humor. Han hørte til den gruppe landsbylærere der med systemskiftet så vejen åben for et demokratisk kulturelt og folkeoplysende arbejde i og uden for skolen. For ham blev det et 30-årigt loyalt og flittigt arbejde for organisation og sammenhold i det parti han havde tilsluttet sig som ung.

Familie

Forældre: lærer Anders Peder H. (1831-99) og Marie Anette Augusta Hansen (1838-1923). -15.9.1903 med Dagmar Nielsen, født 15.9.1879 i Skorup, død 27.1.1970 i Roskilde, d. af gårdejer I. N. (død 1924) og Marie Christensen (død 1916).

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Gunnar Fog-Petersen: Vor regering og rigsdag, 1938 75-77. Erik Rasmussen og R. Skovmand: Det radikale venstre 1905-55, 1955. Lolland-Falsters venstrebl. 29.10.1960. Lollands tid. s.d. Lolland-Falsters folketid. s.d. Gunnar Nielsen i Politiken 30.10.1960. Kr. Asbæk i Berl. tid. s.d. Tage Kaarsted: De dsk. ministerier, 1977. – Papirer i Rigsark.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig