A. Pontoppidan Thyssen, Anders Børge Pontoppidan Thyssen, 17.7.1921-24.4.2004, teolog. A. Pontoppidan Thyssen blev student (Odense katedralskole) 1939 og cand.teol. 1947. Derefter var han medarbejder ved Gyldendals leksikonredaktion og blev 1948 undervisningsassistent i kirkehistorie og systematisk teologi ved Århus universitet, 1955 universitetsadjunkt, 1963 docent og var 1982-91 professor. Fra først af arbejdede han med Grundtvig, men dyrkede også den grundtvigske bevægelses historie; det blev af stor betydning for ham, at han 1951 fik guldmedalje for en prisopgave om præsten Valdemar Brücker og i de følgende år samlede han ved en tilbundsgående undersøgelse af tidsskrifter, småtryk og fremfor alt talrige hidtil ukendte eller utilgængelige privatarkiver stof til disputatsen Den nygrundtvigske Bevægelse 1870-1877, 1958. Den kortlagde minutiøst udviklingen af den grundtvigske venstrefløjs ideologiske og politiskkulturelle forbindelser til fx Rasmus Nielsens filosofi, kulturradikalismen og venstrepolitikken. I et par afhandlinger (Kirke-hist.saml., 1954 og 1958) gennemarbejdedes tilsvarende den "gammelgrundtvigske", kirkelige højrefløjs historie op til dannelsen af Kirkeligt samfund af 1898.

A. Pontoppidan Thyssen beskæftigede sig også med Grundtvig, fx ved i flere sammenhænge at tage kritisk stilling til Kaj Thanings disputats fra 1963, og i Grundtvig-Studier, 1967, skrev han udførligt om det pietistiske element hos Grundtvig i en komparativ afhandling om P.J. Spener og Grundtvig. Da Hal Koch tog initiativ til en bred og grundig undersøgelse af danske vækkelser på social baggrund i første del af 1800-tallet, var det en selvfølge at dette forsknings- og redaktionsarbejde blev overdraget til A. Pontoppidan Thyssen. 1960-77 udgav han syv svære bind som egn for egn skildrede vækkelsernes oprindelse og ældste historie. Også her viste der sig at være et enormt materiale, både i aviser, tidsskrifter, pjecer og atter især fra offentlige og private arkiver. A. Pontoppidan Thyssen skrev selv en stor del af værket – af særlig interesse er hans sammenfattende oversigter i forbindelse med andre medarbejderes afhandlinger. Selv behandlede han langelandske og jyske vækkelser, og navnlig bør fremhæves hans udredning af brødremenighedens historie (Vækkelsernes frembrud i Danmark i første halvdel af det 19. århundrede IV, 1967) med den indgående skildring af det ejendommelige miljø og det åndelige liv i det stramt regulerede Christiansfeld.

Hovedværket er dog det svære bind (i samme publikation) Vækkelse, kirkefornyelse og nationalitetskamp i Sønderjylland 1815-1850, 1977 som med klart overblik behersker et væld af enkeltheder og tydeligt lader dansk og tysk vækkelse fremstå på baggrund af Slesvigs særlige sociale og kulturelle forhold – i en politisk bevæget periode. A. Pontoppidan Thyssen var skeptisk over for alle forsøg på at finde direkte sammenhæng mellem vækkelse og social udvikling og mere tilbøjelig til at betone de idéhistoriske linjer og personlighedernes betydning; klart nok havde Vilh. Grønbech været en af hans læremestre. Senere vendte han sig også til studiet af 1900-tallet – især 1930'erne – og beskæftigede sig med kirkeforfatningsproblemer og kirkesociologiske spørgsmål; desuden skrev han et kirke-sociografisk værk om Haderslev stift (sidste bind af den af P. Nedergaard udgivne præste- og sognehistorie).

Familie

A. Pontoppidan Thyssen blev født i Køng. Forældre: sognepræst, senere stiftsprovst Erik Pontoppidan Thyssen (1881-1971) og Ellen Gertrud Fredriksson (1883-1968). Gift 5.7.1946 på Frederiksberg (Lindevangskirken) med husholdningslærer Eva Theil Madsen, født 12.11.1923 på Frederiksberg, datter af direktør Ejnar Madsen (1891-1979) og Louise Rasmussen (født 1898).

Bibliografi

Selvbiografi i Århus universitets årsberetning 1957-58 143.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig