Aage Bretting

Aage Bretting, Aage Einer Bretting, 17.1.1888-13.7.1968, bygningsingeniør. Født i Struer, død i Birkerød, urne sst. (Birkerød gl. kgd.). B. blev student 1905 fra Efterslægtselskabets skole i Kbh., n.å. cand. phil og 1910 tog han polyteknisk eksamen som bygningsingeniør. Umiddelbart efter eksamen var han en kort tid assisterende ingeniør ved Kbh.s vandforsyning. Derefter fik han stilling i Grønlands styrelse og var i en årrække leder af styrelsens kulundersøgelser i Grønland. 1921–24 arbejdede han ved statsbanernes brokontor i København. Han vendte imidlertid tilbage til Grønlands styrelse, denne gang som tilsynsførende ved bygning af radiostationer i Grønland. 1927 fik han stilling inden for det ene af de felter hvor han kom til at yde sin hovedindsats, nemlig brobygning. Skandinaviske ingeniørfirmaer havde netop da fået kontrakt på anlæg af jernbaner i Tyrkiet, og B. blev leder af Nyquist & Holms brokontor i Stamboul. Allerede to år efter kom han tilbage til Kbh. og blev overingeniør ved Christiani & Nielsens centraltegnestue i København hvor der udarbejdedes projekter bl.a. til Maastunnelen og buebroen over Lotfloden ved Castelmoron i Sydfrankrig. B. medvirkede også ved arbejdet med Storstrømsbroen.

B. beskæftigede sig særligt med geotekniske problemer. 1930 stillede professor A. Ostenfeld et værelse til rådighed for ham på sit laboratorium hvor B. selvstændigt arbejdede med forsøg med Lillebæltslerets egenskaber. Han arbejdede også med en afhandling om beregning af jordtryk. Sin teoretiske erfaring fik han lejlighed til at anvende ved de omtalte store bro- og tunnelarbejder, og man kan sige at han var den der indførte den videnskabelige geoteknik i Danmark. Hans dybtgående kendskab til geoteknikken var også af stor betydning for de firmaer han arbejdede for. Efter brobygningsperioden kom B. til at beskæftige sig med hydraulik. Ved professor J. Munch-Petersens død 1939 blev professoratet i kulturteknisk vandbygning ledigt, og B. blev ansat i denne stilling. Han udvidede den til faget hørende undervisning i hydraulik betydeligt og skrev flere lærebøger om emnet. Det skyldes B. at teoretisk hydraulik blev indført som fag på læreanstalten, men det svært tilgængelige fag voldte de studerende noget besvær. Efter at B.

1958 gik af som professor på grund af alder fortsatte han sin lærergerning andetsteds. 1962 var han på en foredragsturne i USA hvor han holdt ca. 50 foredrag ved amerikanske universiteter. Han blev medlem af Akad. for de tekn. vidensk. ved det stiftelse 1937, og 1945 blev han udenlandsk medlem af Ingenjorsvetenskapsakademien i Stockhom. Han blev æresmedlem både af Geoteknisk forening 1964 og af Dansk selskab for bygningsstatik 1965.

Angående emnet geoteknik har B. skrevet bl.a. flere kongresrapporter. Også inden for hydraulik foreligger der kongresrapporter fra B.s hånd. Af lærebøger kan nævnes Hydraulik, 1960 samt Hydrostatik og stabilitet af svømmende legemer, s.å.