Aage Fønss

Aage Fønss, 12.12.1887-30.9.1976, operasanger, skuespiller. Aage Fønss blev student fra Århus katedralskole 1905. Hjemmet var musikalsk orienteret. Faderen, der var leder af en skole han selv ejede, var tillige mangeårig organist ved Vor Frue kirke i Århus hvor han desuden ledede kirkens sangkor. Skønt familiens ønsker ikke støttede nogen fremtid som professionelle teaterkunstnere for de tre sønner, Olaf, Johannes og Aage, havde de to ældste endnu før Aage var voksen trådt deres første teaterskridt, Olaf ved Dagmarteatret og Johannes ved Det kgl. teater. Aage fik sin første teateruddannelse hos den senere filminstruktør Benjamin Christensen der havde debuteret som operasanger på Det kgl. teater og på den tid var knyttet til Århus teater. Aage Fønss supplerede sin sanglige uddannelse hos Felix v. Kraus i München.

Han debuterede derefter som skuespiller på Dagmarteatret 1906 i Martinius Nielsens direktionstid og kom kort efter på turné med Albert Helsengreens teaterselskab hvor han bl.a. optrådte som grev Danilo i Den glade enke. et parti han kom til at synge ved flere senere lejligheder, bl.a. i Finland. 1907-10 var Aage Fønss ansat ved Århus teater og gjorde udmærket fyldest i roller som Kean og Ambrosius samt i operafaget som Sulpice i Regimentets datter. Denne sidstnævnte præstation førte til at Vilhelm Herold engagerede ham til sine operaforestillinger i Dagmarteatret. Han optrådte her i flere mindre partier et halvt års tid, var derefter i provinsen med Otto Jacobsens og senere Svend Kornbecks selskaber.

Aage Fønss følte sig nu så moden at han turde prøve sine muligheder i udlandet. Han aflagde prøve for Bruno Walter og opnåede ansættelse ved hofteatret i München. Her blev han i fem sæsoner, 1912-17, vandt omfattende rutine og så betydelig anseelse at han 1914 blev udnævnt til kongelig bayersk hofsanger. Under Münchentiden kom han 1915 til at optræde som gæst i storinkvisitorens parti i Don Carlos som blev opført ved et af Victor Bendix arrangeret operaforetagende på Det ny teater i København hvortil også Aage Fønss' bror Johannes blev hentet fra Frankfurt til at synge kong Philips parti.

Imidlertid havde Det kongelige teater i København fået øje på den nu 29-årige Aage Fønss som fra 1917 indtil sin afsked 1963 blev en af teatrets mest anvendte kunstnere. Hans evner spændte vidt både inden for operaen og skuespillet, fra de klassiske, monumentale, tragiske fremstillinger til de overordentlig komiske sceneskikkelser. Blandt de seriøse partier finder man Don Juan, Gessier i Wilhelm Tell, Mefisto i Faust, storinkvisitoren i Don Carlos, Pizarro i Fidelio, Sparafucile i Rigoletto og blandt de komiske Jeronimus i Maskarade, Kezal i Den solgte brud, Bartholo både i Figaros bryllup og i Barberen i Sevilla, dr. Blind i Flagermusen, Pistol i Falstaff og Leporello i Don Juan. I skuespillet har han optrådt som Malvolio i Helligtrekongersaften, Leicester i Maria Stuart, hertugen i Som man behager, Sankt Peter i En sjæl efter døden, Mogens, Ebbesen og Walkendorf i Elverhøj og kardinal Rufo i Kardinalernes middag, alt det nævnte som spredte eksempler på Aage Fønss' vidtspændende talenter.

Det må her nævnes at han i sine yngre dage også medvirkede i flere film, først i stumfilmens tid og senere bl.a. som professoren i Mille, Marie og mig. I hele sin henimod 70-års karriere har Aage Fønss kun været sygemeldt én gang, har han selv oplyst. Han var hele livet passioneret cyklist og havde en ualmindelig robust fysik. I lang tid efter hans afsked fra Det kongelige teater var der stadig bud efter ham, både fra Århus teater, hvor han spillede kardinalen i Hochhuts Stedfortræderen, i radioteatret som medvirkende i stykker af Panduro og Gustav Wied og så sent som 1972, da han omtrent 85 år gammel i TV spillede Pyramus i Dürrenmatts Romulus den store.

Blandt Aage Fønss' tillidshverv kan nævnes formandsposten i Skuespil- og operapersonalet ved Det kongelige teater og i Dansk skuespillerforbund. Han var desuden medarbejder ved Det kongelige teaters officielle program og skrev flere kronikker i Berlingske Tidende.