Aage Marcus

Aage Marcus, 31.12.1888-16.8.1985, bibliotekar. Født i Kbh. (Holmens). M.s forældre tilhørte det velhavende, men frisindede, jødiske borgerskab. Fra drengeårene var han opslugt at læsning og skriverier. M. blev student fra Lang og Hjorths kursus 1908, studerede uden større lyst jura og blev 1914 kandidat, men ønskede ikke at gå videre. S.å. kom han som assistent til Det kgl. bibliotek, men allerede året efter søgte M. til kunstakademiets bibliotek, hans blivende arbejdsplads indtil han 1958 tog sin afsked som bibliotekets chef.

Med baggrund i en fast stilling og en betrygget økonomi udfoldede M. en omfangsrig virksomhed inden for litteraturens og kunstens verden. Hans flersidige orientering, læselyst og musikalitet førte i forbindelse med en lethed ved at omgås mennesker til en stor bekendtskabskreds og venskab med mange betydelige personer blandt forfattere, billedkunstnere og videnskabsmænd som han med sin praktiske sans og uselviske hjælpsomhed kom til at yde påskønnede tjenester. I 1917 udgav han en oversættelse af den middelalderlige tyske mystiker Mester Eckeharts prædikener (ny udg. 1977) hvorved han fængsledes af en åndsretning han aldrig slap. Året efter udgav han Johan Thomas Lundbyes danske landskabstegninger (ny udg. 1968), et smukt bogarbejde hvis ledsagende tekst både udtrykker forfatterens beundring for Lundbye og hans egen kærlighed til Danmarks natur som han gennemstrejfede til fods og på cykel. Efter i nogen tid at have virket som konsulent for Høst & Søn og forestået serien De brogede Bøger - M. var en trofast ynder af serier og antologier - begyndte han i 1919 med startkapital fra faderen egen forlagsvirksomhed. Med den senere rigsbibliotekar Svend Dahl som fast konsulent udgav M. ambitiøse bøger om kunst og kultur, bl.a. verdensreligionernes hovedværker i 12 bind, og med udpræget sans for godt boghåndværk. Trods flid var det vanskeligt at forene et eget forlag med en fast stilling, og 1924 standsede forlaget, da også efterkrigstidens økonomiske forhold manede til forsigtighed. M. påtog sig derefter konsulentarbejde for flere forlag som utrættelig igangsætter og idéformidler. Hos P. Haase & Søn startede han serien Haases Haandbøger, i alt 25 bind. Et livsvarigt venskab med Ingeborg Andersen knyttede ham især til Gyldendal hvor han begyndte som redaktionssekretær for den nye udgave af Frem. 1927-31 var M. redaktør af litteratur og kronik ved Dagens Nyheder - Nationaltidende. Her samlede han en buket af gode kronikører, skrev selv og blev for en tid grebet af bladverdenens døgnaktualitet og tempo hvad der harmonerer med sider af hans naturel. Med udgangspunkt i kundstakademiets bibliotek hvis leder han blev i 1928 udarbejdede han s.m. Merete Bodelsen Dansk kunsthistorisk Bibliografi, 1935.

Siden 1914 kom M. til at stå forfatteren Johannes V. Jensen nær. Han hjalp ham med korrekturlæsning og med bogen om Thorvaldsens portrætbuster, udgav s.m. Frits Johansen hans bibliografi (1933-51) og et festskrift (1943) ligesom han tilrettelagde og forestod en række af Johannes V. Jensens værker således den definitive udg. af Himmerlandshistorier. M. stod også i nært venskabsforhold til så vidt forskellige personligheder som Jeppe Aakjær, R. Storm Petersen, Johannes Larsen og Vilhelm Grønbech og blandt udlændinge Thomas Mann og Hermann Hesse som han personlig kendte og korresponderede med. 1943-45 var M. flygtning i Sverige. Gennem sin bog om Leonardo da Vinci, 1940 (Uglebog 1964) og den succesrige bog om kinesisk visdom og maleri Den blaa Drage, 1941 (5. oplag 1978) var han ikke ukendt i Stockholm, og han benyttede opholdet til ud over sin midlertidige ansættelse ved Nationalmuseum at knytte mange forbindelser og venskaber der kom ham til gode da han senere gæstede Sverige hvis natur og befolkning var ham kær. Efter hjemkomsten forestod han for Det danske Forlag serien Danske Klassikere i 13 bind og Danske levnedsbøger. Hos Gyldendal udkom 1950 Danske Portrættegninger fra det 19. Aarhundrede med biografier og korte kommentarer. Allerede 1942 skrev han ene mand Billedkunsten som for første gang i dansk kunsthistorie også omfattede kunsten uden for Europa. Den kom senest i to bind 1965 med titlen Kunstens historie. Rejselivet blev genoptaget, og på Carit Andersens tilskyndelse besøgte han Sverige, Grækenland, Ægypten og Palæstina og skrev populære rejseskildringer. M.s forfatterskab beror bl.a. på hans evne til hurtigt og tilsyneladende ubesværet at delagtiggøre andre i de talrige emner og interesser som et langt og virksomt liv og en usædvanlig hukommelse har forundt ham at dyrke. Siden ungdommen har han været optaget af teknik, astronomi og såkaldte overnaturlige fænomener, af mystikere og verdensreligionernes vismænd og gennem egne erfaringer og læsning sat sig ind i parapsykologi. Endelig udsendte M. som firsårig sine erindringer Den lange vej, 1969, der giver et bredt billede af et spændstigt, i intellektuel henseende bestandig videbegærligt åndsmenneske med begge ben på jorden. I 1978, på M.s 90 års fødselsdag udkom Bog og sjæl, En hilsen til Aage Marcus.