Aage Nørfelt, Aage Julius Krøytzer Nørfelt, 24.1.1905-17.2.2007, skoledirektør, seminarierektor. Aage Nørfelt var efter endt skolegang nogle år ved landarbejde, tog præliminæreksamen i Horsens 1923, var derefter ansat i et vekselererfirma 1923-26, ved militæret 1926-28 og tog derefter lærereksamen fra KFUMs seminarium 1931. Som lærer blev Aage Nørfelt knyttet til Gentofte skolevæsen 1931-43, var derefter skoleinspektør i Roskilde 1943-47. Efter opfordring fra seminariets bestyrelse vendte Aage Nørfelt tilbage til KFUMs seminarium – senere kaldt Frederiksberg seminarium – og var dets forstander og rektor til 1961 da han blev skoledirektør i Frederiksberg kommune hvorfra han tog sin afsked 1970.

Aage Nørfelt voksede op i et hjem præget af kristen livsholdning og blev allerede i ungdommen optaget af teologiske spørgsmål. Som ung lærer kastede han sig ud i problematikken omkring religionsundervisningen. Såvel i tale og skrift som i praktisk virksomhed tog Aage Nørfelt del i arbejdet for fagets kår som efter hans opfattelse bl.a. var præget af håbløst forældede undervisningsmidler og en undervisningsform som var låst fast i snævre teologiske formuleringer og meget stramme traditioner. Tiden var præget af spændingsforholdet mellem kirke og skole. I denne spændingsperiode blev Aage Nørfelt banebryder på det religionspædagogiske område. Først gjaldt fornyelsen en omlægning af troslærestoffet fra at være en løsrevet disciplin uden sammenhæng med fagets øvrige indhold. Aage Nørfelt kombinerede det i sin undervisning med bibelhistorisk stof, træk fra kirkehistorie, gennemgang af salmer og nyere litteratur, noget helt nyt dengang. Kollegers ønsker om at måtte bruge Aage Nørfelts til eget brug udarbejdede materiale betød at dette udkom som lærebog i Kristendomskundskab, 1947. Men Aage Nørfelts egentlige pionerarbejde var tobindsværket Børnenes bibelhistorie med Lærerens bog, 1958. De bragte både teologisk og sproglig fornyelse. I Lærerens bog blev givet vejledning i den teologiske nyorientering, ligesom også fagets problematik blev taget op til principiel drøftelse. Bogen var således både en slags status over faget, en igangsætter og en teologisk og pædagogisk vejledning, et arbejde hvis lige hidtil aldrig var præsteret. Børnenes bibelhistorie præsenterede først og fremmest en friere sproglig behandling af de bibelske tekster. Det egentlige teologiske fornyelsesforsøg kom i Barnets bog kun til udtryk i brugen af to ord i nogle overskrifter til gammeltestamentligt stof: Myter og Sagn. De teologiske overvejelser blev uddybet i Lærerens Bog. Alligevel rejste der sig voldsom protest mod ordvalget i Barnets bog. Det kom endda til angreb fra Indre mission. Men dagbladene bragte positive anmeldelser, og den udbredelse bøgerne fik viste at det de indeholdt var der i høj grad brug for. Aage Nørfelts bøger var udtryk for et tidsskifte. De var pionerarbejder. Senere kom også kritik fra grundtvigsk-tidehvervsk fløj, at ændringerne ikke var radikale nok. Børnenes bibelhistorie betød ikke desto mindre et brud med hidtidig pædagogik i kristendomsundervisningen, og de banede vej for en ny udvikling. I Opdragelsens gyldne middelvej, 1956 udtrykker Aage Nørfelt sin overbevisning hvad opdragelse angår. Foruden mange aktuelle indlæg i tidsskrifter o.l. om pædagogiske, opdragelsesmæssige og kristne problemer skrev Aage Nørfelt Hvad er et Menneske? Folkeligt Oplysningsforbund. Studieoplæg 4, 1966, og Mit barn går til præst, 1964. Samme år udkom Den kristne troslære med Lærerens bog og Litteraturhæfte. Aage Nørfelt udgav 1993 erindringsværket Usporlige veje.

Familie

Aage Nørfelt blev født i Århus (Vor Frue).

Adoptivf: børnehjemsforstander Martinus N. (1862-1948) og Ane Kirstine Pedersen (1864-1938). Gift 7.7.1932 i Kbh. (Eliask.) med Ulla Rottbøll Fibiger, født 22.10.1906 i Kbh., død 11.9.1989, d. af sognepræst Johan Andreas Neergaard F. (1868-1937) og Ursula Christiane Rottbøll (1870-1927)

Udnævnelser

R. 1958. R1. 1970.

Ikonografi

Tegn. af Ivan Opffer, 1967 (Fr.borg). Foto.

Bibliografi

Aa. N. i Religionslæreren, 1979 maj-nr. 18-27. Progr. for Frbg. seminarium og Hellerup seminarium, 1962. KFUMs seminarium 1919-69, red. Frants Hansen, 1969 37 45 72. K. E. Bugge: Vi har rel'gion, 1979.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig