Adam Dan

Adam Dan, Døbt Niels Pedersen, 8.2.1848-6.5.1931, præst, forfatter. Født i Odense, død i Clinton, Iowa, begravet i Chicago. D. gennemgik i sin ungdom stærke brydninger og fik tidligt lyst til at gå ud som missionær. Han blev uddannet forskellige steder i Kbh., Itzehoe og Basel; fra det sidste sted søgte han til Nubien for at blive missionær, men måtte vende om, væsentlig på grund af sygdom, og kom til Jerusalem hvor han et år var lærer ved det syriske vajsenhus under Samuel Gobat, af hvem han blev indviet til missionstjeneste. Her fik han 1870 kaldsbrev fra en dansk menighed i Racine, Wisc, og dermed var hans fremtid bestemt. I juni 1871 landede han i Amerika efter at have lagt vejen om ad Danmark og fået et anbefalingsbrev med fra Vilhelm Beck, og juli s.å. fik han i Racine den præstelige ordination af den norske pastor Müller-Eggen som var præst for en dansk menighed der i byen. Det var de grundlæggende år for dansk kirkeliv i Amerika, og D. gik stærkt op i virksomheden med et varmt temperament, et lyst syn på danskes fremtid i Amerika, som en erklæret discipel af Grundtvig og med stor kærlighed til dansk kirkeliv og åndsliv. 1872 var han medstifter af Dansk missionsforening som to år efter blev omdannet til Den danske kirke i Amerika, det ældste danske kirkesamfund derovre, og samme efterår (1872) fik han det første danske kirkeblad i gang, Kirkelig Samler, hvis første redaktør han blev; i de senere år blev han flere gange valgt dertil igen. - Med den tiltagende indvandring fulgte et stigende krav til de få danske præster om at betjene de spredte landsmænd, så det medførte et stadigt rejseliv. Det var strenge, men også rige tider som D. senere kun omtalte med glæde. Mange forskellige steder var han præst. Fra Racine flyttede han 1880 til Salinas (ved Stillehavet), 1884 til Minneapolis, senere til Boston, sidst og længst (26 år) var han i Chicago. Allevegne virkede han ved sin medfødte veltalenhed, sin hjertevarme og sit smukke, digteriske sprog. I sine yngre år var han derfor også en søgt foredragsholder i mange danske kredse.

Ved siden af præstearbejdet var D. stærkt optaget af digterisk virksomhed, især med religiøse og nationale sange. Danske udvandrere har med glæde modtaget og sunget dem, og flere er også optaget i sangbøger i Danmark. Nogle af dem er båret af kærlighed til det gamle land og længsel efter dets natur og folkeliv; mest kendt af disse er Saa langt, saa langt rækker Tanken frem, til gamle Mor og mit Barndomshjem! Andre er rettet til det danske folk i USA og digtet til grundlæggelsen af en ny koloni eller kirkeindvielser. Han har udgivet nogle digtsamlinger og adskillige fortællinger. Bogen Kanaan indeholder erindringer fra opholdet i Palæstina. D. giver sit bedste i versformen, hans prosa kan være svag, både hvad sprog og komposition angår. - Han var en kendt og afholdt mand blandt sine landsmænd da han 80 år gammel opgav sin præstegerning, hvorefter han levede sine sidste år i Clinton, Iowa. Med rette kunne der på hans gravsten skrives: "Præst og Digter for det dansk-amerikanske Folk i næsten 60 Aar". Hans dattersøn er den fremtrædende amerikanske historiker Henry Steele Commager, f. 1902.