Adolf Riis-Magnussen

Adolf Riis-Magnussen, Frits Adolf Marinus Riis-Magnussen, 26.6.1883-11.8.1950, komponist. Født i Kbh. (Johs.), død i Nr. Asminderup sg., Holbæk amt, begravet i Kbh. (Brønshøj). Da R.-M. forlod Slomanns skole med 4. klasses hovedeksamen blev han sat i boghandlerlære, men forlod denne vej for efter tilskyndelse af Orla Rosenhoff at kaste sig over musikken. Rosenhoff læste teori med ham et par år, hvorpå han studerede teori hos Carl Nielsen der fik afgørende indflydelse på hans videre udvikling. Samtidig gik han til orgelspil hos Edgar Henrichsen og klaver hos Henrik Knudsen, og en overgang var han elev i kirkemusik hos Thomas Laub. Han foretog studierejser – bl.a. på det Anckerske legat som han modtog 1924 – til Tyskland, Østrig, Italien, Frankrig og England. 1920 blev han, der i sine yngre år i øvrigt udfoldede en omfattende pædagogisk virksomhed, organist ved Skt. Thomas kirke på Frbg. Her var han ansat til sin død. Fra 1924 var han i en årrække medlem af bestyrelsen for dansk organist- og kantor-samfund. 1934 fik han P. E. Lange-Müllers stipendium. R.-M. er navnlig kendt som sangkomponist, i hvilken egenskab han 1910 debuterede med op.l, Fem Sange. Disse efterfulgtes bl.a. af Naturstemninger, op.4, 1911, Foraar, op.9, 1923, Skærsommer, op.10, 1923, 10 jydske Viser, op. 16, 1925 og danske Folketoner, op.20, 1925–30. I disse værker viser han sig ikke som fornyeren, men som den ærlige viderefører af de bedste traditioner inden for den danske romance. Ud over sange har han bl.a. skrevet en strygekvartet i h-mol, Symfonisk Suite, op.3 for orkester, 1916 og korværket Colombus, op. 12, 1922, omarbejdet 1939.