Adolph Callisen, Adolph Carl Peter Callisen, 8.4.1786-7.3.1866, læge. Født i Gluckstadt, død i Wandsbeck, begravet sst. C. gik i skole i Glückstadt og Kiel og dimittere-' des derfra 1803, kom til Kbh. 1805 og tog kirurgisk eksamen 1808. Han var derefter reservekirurg ved Kirurgisk akademi 1808-12, fik i 1809 guldmedalje, blev kar. regimentskirurg 1809, tog medicinsk eksamen 29.5., doktorgraden i Kiel s. å. (om galdeafsondring) og rejste udenlands 1810-12. 1812-14 var han reservekirurg ved Frederiks hospital, 1812-16 adjunkt ved Kirurgisk akademi, 1813-42 regimentskirurg i Kbh. 4.9.1816 blev han professor extraordinarius, 1830 ordinær professor ved Kirurgisk akademi, og ved dettes forening med det medicinske fakultet blev han professor ved fakultetet 18.1.1842, men tog allerede 22.4.1843 sin afsked og flyttede til Altona.

C var en meget belæst teoretiker men egnede sig ikke til praktisk kirurgisk virksomhed. Han erkendte det selv og afslog således at overtage overkirurgposten på Frederiks hospital da det blev hans tur dertil. Det var vel også denne følelse der fik ham til at protestere mod akademiets forening med fakultetet, idet han udtalte at man let kunne tænke sig en heldigere måde for den vordende kirurgs og også medicis foruddannelse end at lade dem lære græsk og hebraisk samt perfektionere sig i det latinske sprog. Hans forelæsninger skal have været gode, og han gjorde sig fortjent ved ordningen af akademiets bibliotek. Blandt hans værker må fremhæves hans oversættelse af onklen Henrich C.s kirurgi med så vidtløftige kommentarer at han kun nåede at udgive to bind (1822-24). En lignende vidtløftighed bevirkede at hans Medicinisches Schriftsteller-Lexikon derjetzt lebenden Aerzte, Wundärzte, Geburtshelfer, Apolheker und Naturforscher alier gebildeten Völker kom til at omfatte ikke mindre end 25 bind og otte supplementsbind (1830-45).

Familie

Forældre: overretsadvokat, senere justitsråd Christian C. (1742-1836) og Gertrud Sophie, Henriette Winkler (1749-1826). Gift 8.4.1815 i Kbh. (Garn.) med En'gelke Juliane (Julie) Christine From, født 17.1.1784 i Kbh. (Helligg.), død 30.4.1859 i Wandsbeck, d. af tjener hos hofapoteker Becker, senere konsumtionsskriver på 1 Amager Abraham F. (1757-1834) og Anne Johanne Heusching (ca. 1761-1824). - Bror til Christian Friedrich C.

Udnævnelser

Etatsråd 1839. R. 1836.

Ikonografi

Litografi af B. Bendixen, 1837.

Bibliografi

A. Halling: Beiträge zur Familiengeschichte des Geschlechtes C, Glückstadt 1898 225-78. Samme: Meine Vorfahren und ihre Verwandtschaften, II, 1905. Hospitalstid. IX, 1866 53f. E. Dahl-Iversen: Vor kirurgiske arv, 1960 29-32. J. F. Fulton: Great medical bibliographers, Philadelphia, 1951 66.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig