Adser Pedersen, Asser Pedersen, ca. 1470-mellem marts 1535 og 15.8.1536, prælat. Født i Halland, død i Lund. Om P.s slægt vides kun at han havde to brorsønner der arvede ham og en tredje hvis gejstlige uddannelse P. bekostede. Slægten var rimeligvis borgerlig, da P. førte bomærkesegl. Aug. 1491 blev han immatrikuleret ved universitetet i Rostock, mens den tidligste uddannelse synes at være sket i Lund. Efter hjemkomsten blev P. ærkebiskop Jens Brostrups kapellan og var til stede ved dennes dødsleje 1497. Et kanonikat gav 1505 P. mulighed for videregående studier ved det nye, endnu helt skolastiske universitet i Wittenberg. Ærkebiskop Birger Gunnersen der selv var fra Halland gjorde P. til sin kansler og skal endog have haft planer om at gøre ham til sin coadjutor da Birger i 1512 påtænkte at nedlægge sit embede. Den senere Christian II som tidligere havde haft sammenstød med ærkebispen ang. bisp Karl af Hamar forpurrede P.s mulige valg så at Birger opgav at resignere. Birger måtte nøjes med at få P. udnævnt til kantor, det laveste af prælaturerne, men viste i øvrigt sin tillid ved at betro P. overbestyrelsen af den af ærkebispen indstiftede meget omfangsrige gudstjeneste i kryptkirken og indsatte ham også som en af sine testamenteeksekutorer. P. forblev tro mod gammelkatolicismen og var i 1520erne og frem til sin død den af prælaterne i Lund der ivrigst bekæmpede både bibelhumanister og lutheranere. P. stod 1524 bag lundekapitlets angreb på Paulus Helie for hemmeligt lutheri, og 1530 angreb han i et brev til borgmester Jep Nielsen den lutherske nyordning i Malmø. Borgmesterens trykte svar ender med et næppe meget lignende træsnit, forestillende "Hr. Aszer". P. Laurentsen regner ham til "de forgiftige forledere", som på herredagen 1530 ophidsede bisperne mod de lutherske prædikanter. 1532 underskrev P. en henvendelse til paven om at stadfæste Torben Billes valg til ærkebiskop. Utvivlsomt stimulerede han også Torben Bille til efter herredagen 1533 at forfølge prædikanterne og på Lunde landsting erklære de skånske byer fredløse.

Bibliografi

Kilder. Danske mag. II, 1746 108-25. Scriptores rerum Danicarum VI, 1786 637. Nye saml. til den da. hist., ved R. Nyerup og P. F. Suhm III, 1794 64. Monumenta hist. Danicæ, udg. H. F. Rørdam I, 1873 116 118; 2.r.II, 1887 392. Malmøberetningen, udg. samme, 1889. Paulus Helie: Skr. I, ved P. Severinsen, 1932 177. Lit. Gottfrid Carlsson i Lunds domkyrkas hist., udg. Ernst Newman I, Sth. 1946. Gösta Johannesson: Den skanska kyrkan och reformationen, Lund 1947 = Skånsk senmedeltid och renässans I. Bengt Strömberg: Den pontifikala liturgin i Lund, Lund 1955 = Studia theol. lundensia IX. Henry Bruun: Poul Laxmand og Birger Gunnersen, 1959 (fot. optr. 1975).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig