Albrecht Itzen, d. 30.4.1679, kræmmer. Født i Tyskland, begravet i Petri k. Fra slutningen af 1620erne drev I. kramhandel i Kbh. 1636 leverede han kram varer til klæde-kammeret. Fra 1637 var han kirkeværge (ældste) ved Petri kirke som han 1657 støttede med en gave på 500 daler til opførelse af en ny præstegård og en enkebolig. 1641–42 var han i retslig konflikt med Ålborgkøbmanden Jens Bang om et lån denne havde vanskeligheder med at tilbagebetale I. Fra 1640erne synes I. at have været øksnekøbmand i stor stil og især at have opkøbt øksne på skånske og sjællandske herregårde. Samtidig optrådte han som pengeudlåner. Blandt hans debitorer var Hannibal Sehested og Joachim Beck. Også statsleverancer tog han del i, men hans forretninger var aldrig primært baseret herpå. Jordejendom interesserede ham heller ikke synderligt. Dog købte han 1661 Irup hovedgård af Ove Thott og 1668 Kyø af Ulrik Seefeldt. I. var på dette tidspunkt formentlig en af Kbh.s rigeste borgere. Under belejringen 1658–59 ansattes han til det højeste antal soldater, 24, i indkvartering. Hans position fremgik tillige af at han 1659 blev medlem af de 32 mænds forsamling. S.å. var han desuden blevet medlem af stabelstadkommissionen der bl.a. talte Henrik Müller, Selio Marselis samt borgmestrene Christoffer Hansen og Hans Nansen. En krise i I.s karriere indtraf 1662 da dronning Sophie Amalie gennem generalfiskal Søren Kornerup lod rejse sag mod I. for fornærmelser og opsætsighed. Anledningen var en ganske ubetydelig pengetransaktion i hvilken både dronningen og I. var indblandet. Sagen havde imidlertid tydelige politiske overtoner og var et forsøg på fra dronningens og hendes omgivelsers, især kammertjeneren Jacob Petersens side, at få fingre i I.s store formue og desuden et forsøg på gennem en domfældelse af I. at ramme Christoffer Gabel hvis financier I. var. Det lykkedes imidlertid Gabel at afværge denne konspiration mod I. og sig selv. På grund af den relativt ringe rolle statsleverancer spillede for hans forretninger slap I. også helskindet gennem den store revisionskommission og slap med at tilbagebetale staten et ubetydeligt beløb. Under skånske krig søgte han forgæves om skattelempelser, og til krigsskatten 1677 var han blandt de højest takserede i hele riget. I sit testamente 1675 indsatte I. sin søsters børnebørn fra Oldenburg som sine arvinger mod at give 100 tdr. hartkorn bøndergods til Vartov hospital. Desuden gav han 500 daler til Petri kirke hvor arvingerne skulle oprette et epitafium. Hans position i byen og menigheden markeredes ved at han havde kirkens anseligste gravsted midt i koret.

Familie

gift 24.1.1643 med Anna Jänigken, begr. 7.4.1675 i Petri k., d. af Godske J., Gottorp.

Bibliografi

L. Bobé: Die deutsche St. Petri Gemeinde zu Kopenhagen, 1925. Johan Jørgensen i Hist. medd. om Kbh. 1963 27–47 52 58–60; 1964 50 73f.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig