Anders Christensen, 1551-26.11.1606, medicinsk professor. Anders Christensen blev student fra Ribe 1567 og studerede i otte år i København under Niels Hemmingsen, Hans Frandsen o.a. af den tids ansete lærere. Han tog baccalaurgraden i filosofi og blev kommunitetsprovst. Denne post fratrådte han 1575 da han havde fået det kgl. rejsestipendium der kun tildeltes de mest begavede studenter. Over Rostock drog han til Wittenberg hvor han studerede i to år og tog magistergraden; derfra begav han sig til Jena for at høre medicinske forelæsninger, vendte så tilbage til Wittenberg og anvendte især sin flid på anatomien idet han tillige optrådte som privatdocent.

Da hans stipendietid var udløbet rejste han hjem for at få midler til videre studier, og da den juridiske lærestol ved universitetet på den tid stod ledig tillod kongen 1579 at den løn der ellers var tillagt dette professorat måtte deles mellem Anders Christensen og en anden mediciner, Eskil Christensen, for at de kunne få lejlighed til at besøge Italien hvor lægevidenskaben blomstrede. På rejsen derned blev Anders Christensen farlig syg i Frankfurt så de to rejsefæller først i oktober 1580 nåede til Padua. Efter et længere studium her drog Anders Christensen til Basel hvor han hørte lægen Victor Trincavellius' forelæsninger og besørgede et udtog af dem under titel Enchiridion medicum de cognoscendis curandisqve tam externis qvam internis humani corporis morbis, 1583, ligesom han også samme år tog den medicinske doktorgrad. Senere besøgte han Orleans, Paris og Strasbourg.

Da han ved nytårstid 1585 opholdt sig ved den sidstnævnte højskole fik han brev hjemmefra med tilbud om den ved Hans Frandsens død ledige plads som professor i medicin ved Københavns universitet. Med glæde modtog han dette tilbud og tiltrådte foråret 1585 lærerstillingen som han beklædte i sytten år. Da han var en duelig praktiker, og lægernes tal var såre ringe blev han jævnlig kaldt bort fra universitetet når adelen ude i landet trængte til lægehjælp. Han var den første medicinske professor som praktisk forsøgte at øve anatomi her ved universitetet. Tidsalderens fordom mod slige videnskabelige undersøgelser nødte ham dog til at holde op med disse øvelser da de vakte en sådan væmmelse at hæderlige borgere ikke mere ville omgås ham. Han måtte da nøjes med at følge det gamle spor. At han imidlertid har været anset for en dygtig lærer ses deraf at da kong Jakob af Skotland 1590 besøgte universitetet hørte han en forelæsning af ham.

Men han var også dygtig til meget andet, og det blev til skade for hans lærervirksomhed. Han var navnlig en ypperlig regnskabsfører, og denne hans evne blev der lagt meget beslag på idet han ikke blot 1590, 1591 og 1600 genvalgtes til universitetets rektor, men også fik det hverv at ordne dets regnskabsvæsen som ikke var i den bedste tilstand. Dertil kom at ved siden af hans professorembede blev 1595 det brydsomme hverv ham overdraget at være forstander og økonom for kommunitetet. Da han 1600 på ny skulle beklæde rektoratet undslog han sig først med henvisning til sine mange økonomiske hverv, men måtte føje sig efter sine kollegers ønske. 1602 udnævntes han af kongen til den anselige post som forstander for Sorø skole og gods og opgav alle universitetsstillinger. 1606 fik han kgl. bevilling på for egen regning at oprette et apotek, som Sorø hidtil havde savnet, men samme år døde han. Han roses som en ualmindelig dygtig videnskabsmand, men hans forfattervirksomhed er ikke af synderlig betydning og består mest i disputatser.

Familie

Anders Christensen blev født i Ribe, død i Sorø, begravet samme sted. Forældre: borger Christen Sørensen og Karine Andersdatter. Gift 27.8.1586 i Ribe med Abel Svaning, død 1625 (gift 2. gang 1609 med hofmønsterskriver i Helsingør Hans Mechelborg, død 1623, gift 1. gang med Marine Pedersdatter, død 1607), datter af historiograf Hans Svaning (ca. 1500-84) og Marine Sørensdatter (ca. 1539-1615). - Svoger til Anders Sørensen Vedel.

Bibliografi

R. Vinding: Regia academia Hauniensis, 1665 152-54. H.F. Rørdam: Københavns universitets historie 1537-1621, II, 1869-72 653-59. G. Norrie: Sorø akademis læger, 1940 11-17. Fr. Djørup: Anatomiens historie i Danmark, 1970 12f 51.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig