Anders Dresselberg, 30.12.1543-12.9.1613, landsdommer. Begravet i Kundby k. Som ung besøgte D. på en langvarig udenlandsrejse bl.a. universiteterne i Strasbourg og Tübingen (1568), Heidelberg 1570, 1571 var han atter hjemme, 1572-80 gjorde han tjeneste i kancelliet, 1580-81 nævnes han nogle gange som rentemester – utvivlsomt dog underordnet Christoffer Valkendorf. 1582 blev han imidlertid landsdommer i Sjælland; allerede 1577 var han blevet kannik i Lund, nu fik han som embedslen Fredsgårde der dog 1585 ombyttedes med krongods i Tuse hrd. 1590 nedlagde han embedet som landsdommer; senere gjorde han tjeneste som lensmand på Ålholm (1597-1606) og Holbæk (1608-13).

Familie

Forældre: Niels Andersen D. (død 1594) og Johanne Hansdatter Rud (død 1564). Gift 1. gang 1.11.1584 på Vordingborg slot med Mette Grubbe, død 7.5.1587 på Vognserup, d. af Eiler G. (1532-85) og Else Laxmand (1543-75). Gift 2. gang 29.9.1594 på Vognserup med Karen Skinkel, død 3.11.1624, d. af Hans S. (død 1558) og Anne Nielsdatter Bild (død tidligst 1602).-Bror til Vilhelm D.

Ikonografi

Epitafium (Kundby k.).

Bibliografi

Danm.s adels årbog VIII, 1891 123 (stamtavle).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig