Anders Glob, d. 21.2.1546, rentemester. Begravet i Gamborg k. Første gang man hører om mester G. (der antagelig har erhvervet magistergraden ved et udenlandsk universitet) er da han 1499 ledsagede biskop Jens Andersen Beldenak på en officiel rejse til Rusland i et difficilt ærinde. For sin stilling som kancelliskriver blev han honoreret med dekanatet i Roskilde kapitel (senest 1501); dette afstod han 1516 til bisp Ove Bille som i bytte afgav provstiet i Viborg til ham. 1512 blev han provst i Odense, vel samtidig med at han avancerede til sekretær i kancelliet. Han var også indtil 1514 sogneherre til Skt. Olafs kirke i Kalundborg. I Christian IIs kancelli kom G. til at indtage en ret fremskudt plads og fik snart hovedsagelig med de finansielle sager at gøre. Ganske naturligt begyndte man derfor snart at betegne ham med den tyske titel rentemester (første gang 1517). Af kancelliet benyttedes denne betegnelse første gang 1519. Han hørte dog vedblivende til kancellistaben.

I Christian IIs senere år lå tyngdepunktet i G.s arbejde utvivlsomt i hertugdømmerne hvor han havde en drøj opgave, med at bestride kongens forretninger på Kieleromslaget og skaffe de gunstigst mulige lån hos den holstenske adel og hertug Frederik. 1523 blev han endog af kreditorerne manet til Kiel og måtte gå i gældsfængsel på kongens vegne. En af de sidste opgaver Christian II pålagde ham var i fællesarkivet på Segeberg at udtage alle de breve som var af betydning og føre dem til Sønderborg. G. kan næppe fri sig for beskyldningen for at have begået hærværk under udførelsen af dette hverv. Det fremgår alene af hans eget brev til hertug Frederik herom. Heri skriver han at han, efter at lensmanden på Segeberg havde indladt ham i det blå tårn hvor brevskaberne opbevaredes i kister, udtog dem "der lå magt på", mens han lod resten der var stærkt medtaget af tidens tand ligge. Dog indrømmer han at han kastede nogle 4-500 år gamle sager på ilden. Dette kunne nemt have blevet et farligt skridt for G. da Christian II så kort efter måtte drage fra land og rige. Det lykkedes ham dog snart at vinde Frederik Is tillid, så at han allerede 1524 blev hans danske rentemester. Embedet udskiltes nu fra kancelliet, og G. fik fast ophold i Kbh., snart med rentemester Christian Hvid ved sin side. Han må i disse år i betydelig grad have øget sine indtægter, idet han 1525 fik livsbrev på Skt. Jørgens hospital i Odense (1528 lod han Vor Frue skole i Odense restaurere) og 1530 på Asminderup kirke i Skåne. Også Hvidøre gav Frederik I ham i forlening. Ligeledes kom han i disse år i besiddelse af dekanatet i Bergen og et kannikedømme i Kbh. Efter Frederik Is død overdrog rigsrådsregeringen rentemestrene den finansielle administration, og da G. opholdt sig i Kbh. da Christoffer af Oldenburg besatte byen, nødsagedes han til at fungere også som dennes rentemester. Først efter Kbh.s overgivelse 1536 kunne han træde i Christian IIIs tjeneste. Allerede 1538 trådte han dog tilbage. Provstiet i Odense beholdt han til sin død og har antagelig fra nu haft sin faste bopæl på Fyn. Dog ejede han også en gård i Kbh. hvor han bl.a. husede de fordrevne Roskilde Gråbrødres bogsamling.

Familie

Forældre: Oluf Pedersen til Borlev, Skodborggård og Vellumgård (død mellem 1500 og 1503) og Anne Andersdatter Skeel.

Ikonografi

Mindesten 1528 (Vor Frue skole, nu lighus, Odense). – Ligsten, nu nedslidt, har været antaget for G.s (Gamborg k.).

Bibliografi

Danm.s adels årbog VIII, 1891 134f. H. F. Rørdam: Kbh.s kirker og klostere i middelalderen, 1859-63 155f. A. D. Jørgensen: Udsigt over de da. rigsarkivers hist., 1884 14 205f. Johan Hvidtfeldt i Festskr. til Kn. Fabricius, 1945 36 42.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig