Anders Jakobsen Lunge

Anders Jakobsen Lunge, 1360-2.6.1429, rigsråd, hofmester. At L. skulle have deltaget i den skånske adels kongevalg 1376 beror på en misforståelse af Arild Huitfeldt. I virkeligheden møder man første gang hans navn i et dokument fra 1382. Endnu 1390 var han væbner, n.å. derimod ridder. I sine yngre år skrev han sig til Skafterup og Broby, to nu længst forsvundne sjællandske herregårde; den sidste afhændede han senere til Sorø kloster. Ved sit første giftermål kom han i besiddelse af (Jomfruens) Egede og skrev sig fra da af oftest til denne gård - undertiden dog også til Gunderslevlille. Ved køb erhvervede han Gerdrup og Ordrup (GrubbeOrdrup) på Sjælland, ved arv efter sin første hustrus forældre Knivholt m.m. i Vendsyssel. Han blev således med årene en meget rig mand; selv vurderede han 1424 sit jordegods til 4000 gylden, et efter den tids forhold meget anseligt beløb. I det politiske liv indtog han en dertil svarende stilling. 1396 var han høvedsmand på Kalmar slot og kæmpede da i spidsen for en del af byens borgere med held mod fetaljebrødrene på hjemvejen blev imidlertid et af hans fartøjer taget af nogle preussiske skibe der egentlig var ude i samme ærinde som han selv, en episode der drog visse diplomatiske følger efter sig. Af hans senere forleninger kan nævnes Helsingborg slot som han havde i hvert fald 1398-1403; 1419 og 1423 var han høvedsmand på Ravnsborg og Tranekær som altså rimeligvis er to af de fire borge han 1424 opgav at have i forlening. Senest 1397 fik han sæde i rigsrådet. 1412 beklædte han det vigtige embede som hofmester som han vistnok beholdt til sin død. Selvfølgelig forekommer hans navn ofte i datidens politiske akter; 1415-16 var han en af de to verdslige udsendinge til kirkeforsamlingen i Konstanz, og 1424 var han den første i rækken af de verdslige stormænd, der før kejserdommen aflagde vidnesbyrd om Sønderjyllands retsstilling. Til en nærmere bedømmelse af hans karakter og politik er materialet for spinkelt. Som andre rige adelsmænd var L. gavmild over for kirkelige institutioner. Han bidrog væsentlig til slægtens indstiftelse af Skt. Andreas kapel i Roskilde domkirke, og i 1424 stiftede han et alter i Vor Frue kirke i Kbh., indviet til treenigheden.