Anders Kjær

Anders Kjær, Anders Clausen Kjær, 10.8.1919-4.6.2012, kemiker. Anders Kjær var student fra Haderslev katedralskole 1938 og blev kemiingeniør 1943. Efter en kortvarig ansættelse ved Grindstedværket blev han ansat som videnskabelig assistent ved Kbh.s univ.s kemiske laboratorium 1945. 1957 blev Anders Kjær ansat som professor i organisk kemi i et nyoprettet professorat ved Den kgl. veterinær- og landbohøjskole, og 1968 blev han kaldet til det ved S. Veibels afgang ledige professorat i organisk kemi ved Danmarks tekniske højskole. Anders Kjær beklædte professoratet til 1989.

Anders Kjær modtog på universitetet inspiration og støtte især fra K. A. Jensen og A. Langseth. Et studieophold 1946–47 hos O. Wintersteinerved Squibb Institute for Medical Research, USA, havde stor betydning for hans videnskabelige udvikling. Denne påbegyndtes inden for heterocyklisk kemi med hovedvægten på synteseproblemer og førte frem til disputatsen (1955) Bidrag til 5(4)-imidazolonernes kemi, den første disputats i Danmark inden for organisk kemi i mere end 25 år. Centralt i Anders Kjærs videnskabelige arbejde var imidlertid en 1953 påbegyndt mangeårig undersøgelsesrække over glucosinolater, en gruppe naturstoffer som blandt andet findes i korsblomstrede planter, og som har stor praktisk betydning både på grund af deres virkning som smagsstoffer (i fx sennep) og på grund af deres giftighed for dyr og mennesker. Anders Kjærs undersøgelser på dette område, udført med en række skiftende medarbejdere, var koncentreret om strukturopklaringer og fastlæggelse af udbredelsesmønstre i planter, men fik betydning også for studier af glucosinolaternes biologiske forhold og er internationalt meget anerkendte. Undersøgelserne blev også brugt som led i forsøg på anvendelse af kemiske karakterer i botanisk systematik, et område som Anders Kjær var med til at opbygge. Senere vendte han sig igen mod problemer inden for den rene organiske kemi, specielt organiske svovlforbindelser.

Anders Kjærs indsats lå hovedsagelig på det videnskabelige område, mens hans virke inden for undervisning og administration var begrænset. Han øvede en væsentlig indflydelse som inspirator inden for naturstofkemien både i Danmark, på nordisk plan og på internationalt plan. Han deltog i og var arrangør eller medarrangør af talrige symposier og kongresser og var meget benyttet som foredragsholder i udlandet. Han var gæsteprofessor ved en række amerikanske universiteter og ved Hebrew University of Jerusalem, Israel, og han havde personlig kontakt med et stort antal førende kemikere verden over.

Anders Kjærs evner som igangsætter og inspirator var almindelig anerkendte og førte til hans valg som formand for Kemisk forening 1961–63 og for den danske nationalkomité for kemi 1978. Hovedvægten i hans organisatoriske arbejde lå imidlertid i internationale organisationer, specielt IUPAC (International Union of Pure and Applied Chemistry). Han var medlem af "Division of Organic Chemistry" 1962–77 og formand for denne komité 1973–75. 1977-85 var han generalforsamlingsvalgt medlem af IUPACs "bureau". Anders Kjær var medlem af Akademiet for de tekniske videnskaber (1960), Videnskabernes selskab (1962), Kungl. vetenskapsakademien, Kungl. fysiografiska sällskapet, Lund, og Academia Leopoldina.