Anders Skovgaard

Artikelstart

Anders Skovgaard, Anders Jepsen Skovgaard, ca. 1480/85-7.1.1554, prælat. Begravet i Viborg domk. S. blev 1506 immatrikuleret ved Kölns universitet. Når han blev kannik i Viborg, ligeså når og hvor han blev magister (1519 benævnes han mester Anders) samt når han blev præsteviet er ukendt. 1518 valgte kapitlet ham til ærkedegn, og marts 1519 fik han pavens stadfæstelse derpå; med denne prælatur fulgte patronat til Fur kirke. S. har sikkert også haft andre kirkelige embeder, idet han 1522 fik pavelig dispensation til at forbinde to "uforenelige" embeder med sit kapitelspræbende. Som ærkedegn viste S. stor iver for at forsvare kapitlets rettigheder, ikke mindst på Læsø hvor de truedes ved biskop Stygge Krumpens overgreb.

Da den luthersksindede majoritet i kapitlet 1530 sluttede overenskomst med magistraten og prædikanterne om ophør af katolsk gudstjeneste i domkirken, hørte S. sikkert til de præster Jørgen Sadolin "udelukkede af den hellige kirkes samfund", fordi "de forhånede den evangeliske lærdom med deres ugudelige messer"; og det må antages at den "Mester Morsing af vor røverkule i Viborg", "Viborg-beretningen" siger var til stede på herredagen i Kbh. 1530 og som "på ny blev lyst i band af prædikestolen", er S. Han må i så fald have haft en anden forbindelse med Mors (ejendom eller embeder?) end den at han betalte en præst for i Dueholm kloster at holde de messer for furboerne han ikke længere kunne holde i Viborg domkirke (de retsgyldige vidnesbyrd han fik derom reddede senere det dertil henlagte gods for kapitlet). Trods reaktionen på herredagen 1533 fik katolicismen ikke Viborg domkirke tilbage, og grevefejden nødte S. til at hylde Christian III. Da Skipper Clement besatte Viborg, flygtede S. for ikke at bryde sin ed til kongen. 1536 nævnes han som medudsteder af recessen af 30.10. og beskikkedes til medlem af den kirkekommission som udarbejdede kirkeordinansen af 1537 som han dog kun tiltrådte som interimistisk, "indtil et almindeligt koncil bestemmer noget bedre". Sit embede beholdt S. til sin død og bøjede sig udadtil loyalt for uundgåelige nyordninger; således henlagdes med hans billigelse messegodset fra Fur til betaling for luthersk prædiketjeneste og 1541, da Christian III oprettede det almindelige hospital i Viborg anvistes bl.a. kapitelsgods til dets underhold, men S. blev også dets forstander. I øvrigt viste han stor iver for at sikre kapitlet dets gods og rettigheder (ikke mindst dets indbringende fiskerirettigheder), og det skyldtes i høj grad den gode orden S. havde i kapitlets arkiv at dette med held kunne imødegå en række forsøg på at berøve det dets formue og indtægter. De sidste seks år af sit liv skal S. have ligget syg.

Familie

Forældre: væbner Jep Jensen til Skovgård i Øster Starup sg., Brusk hrd. (død tidligst 1498) og (efter tradition) Karen Lauridsdatter Dan (1542 nævnes hans mor i en skiftesag "fru Anne i Løstrup"). – Farbror til Hans S.

Bibliografi

Danske mag. 3.r.VI, 1860 338. Diplomatarium Vibergense, udg. A. Heise, 1879. Danske kancelliregistranter 1535–50, udg. Kr. Erslev og W. Mollerup, 1881–82. Acta pontificum Danica VI, udg. Alfr. Krarup og Johs. Lindbæk, 1915. Pers. hist. t. 8.r.II, 1923 95. – Danm.s adels årbog XXXIV, 1917 479f. A. Heise i Kirkehist. saml. 2.r.V, 1869–71 569–81.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig