Andreas Ginge, Andreas Christensen Ginge, 2.3.1754-6.9.1812, præst, naturvidenskabsmand. Født i Kbh, død i Ebeltoft. På grund af faderens død og moderens påfølgende nye ægteskab fik G. fra sit syvende år en ret tilfældig skolegang og opdragelse, dels i Randers, dels i København. Fra sit trettende år blev han sat i lære som skomager, som stenhugger og endelig hos en boghandler i Randers. Hans helbred var dårligt, og derfor søgte han plads på Randers latinskole hvorfra han blev dimitteret 1776. 1781 tog han teologisk embedseksamen. Da han var blevet optaget på Seminarium Groenlandicum havde han delvis forpligtet sig til at rejse til Grønland som missionær hvortil han blev udnævnt 20.3.1782. I maj s.å. udrejste det nygifte missionærpar til Godthåb. Fra 1783 til -92 var G. enemissionær her. 1793 blev han kaldet til sognepræst for Tæbring, Outrup og Rakkeby menigheder på Mors, 1796 til Hellevad, Helium og Ørum menigheder i Vendsyssel. 1804 tog han, kun 50 år gammel, sin afsked og flyttede til Æbeltoft. G. var en typisk rationalistisk præsteskikkelse, muligvis med mere sans for de profane videnskaber end for teologien. Før sin udrejse havde han skaffet sig omfattende kundskaber i astronomi og meteorologi. Fra sin ansættelse i Grønland til sin hjemrejse foretog han observationer fra det lille observatorium som han 1786 "efter Kongens Villie" fik opsendt, og han indleverede årligt sine regelmæssige meteorologiske iagttagelser ved Godthåb. Da han vinteren 1787-88 i anden anledning var i København brugte han blandt andet tiden til at perfektionere sig som kirurg, dog uden at tage eksamen. Han virkede herefter tillige som både læge og fødselshjælper ved Godthåb indtil sin hjemrejse. Også om sundhedstilstanden indsendte han årlige indberetninger. Det ser ud til at den arbejdsomme mand ikke havde nok i missionærgerningen som det dog ses at han har taget yderst alvorligt. Godthåbs menighed var på det tidspunkt temmelig lille, knap 200 sjæle over for den nærliggende brødremenigheds knap 300. G. oplevede endda at en hel boplads med 32 beboere på grund af dårlige fangstforhold flyttede ud af hans distrikt hvis indbyggerantal blev reduceret med 17 pet. Der var i realiteten ikke meget at bestille for en missionær. Dét var derfor uretfærdigt når to inspektører efter hinanden ved Godthåb i disse år klandrede ham som missionær og anså hans videnskabelige arbejde for mere skadeligt end gavnligt. G. blev da heller ikke afskediget af den grund men i forbindelse med den almindelige reduktion af den grønlandske mission 1792 hvorefter Godthåb som den mindste menighed måtte betjenes andre steder fra. G.s videnskabelige observationer blev i høj grad værdsat af Videnskabernes selskab som udgav hans resultater (1788) efter forelæggelse i selskabet. Således hans observationer over nordlysenes indvirken på magnetnålens deklination.

Familie

Forældre: trompeter ved hestgarden Christen Andreasen G. (ca. 1725-61) og Maren Eriksdatter (født i Randers, gift 2. gang med skomagermester Erhart Reventlou). Gift 15.3.1782 i Kbh. (Skt. Petri k.) med Christine Elisabeth Lehmann, født 19.12.1758 i Kbh., død 5.2.1803 i Hellevad, Vendsyssel, d. af skomager Albinus L. og Anna Christiansdatter Jensen.

Bibliografi

H. Ostermann: Danske i Grønland, 1945 122-26. Einar Andersen: Thomas Bugge, 1968 14 83f. F. Gad: Grønlands hist. III, 1976.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig