Andreas Lous

Andreas Lous, 3.10.1728-18.7.1797, søofficer. Født i Kbh. (Holmens), død sst. (Holmens), begravet sst. (Holmens). L. blev kadet 1742, sekondløjtnant 1749, premierløjtnant 1755, kaptajnløjtnant 1757, kaptajn 1763, kommandørkaptajn 1769, kommandør 1781 og kontreadmiral 1790. Af hans udkommandoer skal kun nævnes at han 1751-53 var med fregatten Docquen i eskadren i Middelhavet (se S. Hooglant) og 1759 næstkommanderende i fregatten Møen til Vestindien. Da chefen for denne, kaptajn E. Meyer, var død, overtog L. kommandoen over fregatten hvor to tredjedele af besætningen var døde af klimatfeber (malaria). Under meget vanskelige omstændigheder førte han skibet tilbage til Norge. N.å. ansattes han som lodskaptajn ved Dragørs og Dvalegrundenes lodseri og begyndte samtidig på opmåling og kortlægning af en stor del af de danske farvande: Femernbælt, farvandene fra Gedser gennem Sundet, Kattegat til Skagen samt Løgstør Grunde. Det skyldtes L.s initiativ at der installeredes fyr i et af Kronborgs tårne, og at der byggedes fyr ved Nakkehoved. Begge disse fyr tændtes 1770. Ved udarbejdelsen af kortene samvirkede han med sin bror, navigationsdirektor Christian Carl Lous (1724-1804), og de fik i forening privilegium på fremstilling og salg af disse der dog, særlig hvad kystlinjernes nøjagtighed angår, står tilbage for de ældre af Jens Sørensen fremstillede kort. 1775 lagdes Helsingørs og lsefjordens lodserier ligeledes under hans tilsyn, og 1778 tillagdes ham titel af overlods. I forbindelse med ovennævnte tjeneste var han 1779-82 hvert år chef for orlogsskib i ekadren. 1780 førte han således Prins Friderich der natten mellem 29. og 30.9. strandede på Kobbergrunden, syd for Læsø, og blev vrag. Ved den i anledning af forliset nedsatte generalkrigsret blev L. frifundet. 1788-90 var han hvervningschef og medlem af kommissionen vedr. Helsingør havn. 1796 fik han sin afsked af søetaten med viceadmirals karakter.