Andreas Riis, 12.1.1804-13.1.1854, missionær. Født i Løgumkloster, død i Naksby ved Grimstad i Norge, begravet i Fjære. R. kom tidligt i glarmesterlære; men hans forældres forbindelse med de vakte kredse, særlig med brødremenigheden i Christiansfeld, bevirkede at han fik interesse for missionen. 1828 blev han optaget på missionsskolen i Basel og 1831 udsendt til den danske koloni på Guldkysten. Her var der 1828 blevet begyndt en mission ved missionærer som blev uddannet i Basel, men udsendt fra Kbh. 1832 landede R. på Guldkysten. Et par måneder efter døde hans to medarbejdere. R. virkede først som præst og lærer i fortet Christiansborg; 1835 foretog han det betydningsfulde skridt at forlægge missionen fra kysten med det dræbende klima til de sundere egne inde i landet. Midtpunktet for hans arbejde blev Akropong, den vigtigste by i det skovrige bjergland Akwapem. Herfra foretog han flere rejser for at undersøge mulighederne for en yderligere udvidelse af missionen. Omkring nytår 1840 tilbragte han et par uger i Kumasi, hovedstaden i Ashanti. Her fik han et rystende indtryk af den grusomhed og blodsudgydelse som fandt sted og som – i hvert tilfælde for tiden -udelukkede enhver mulighed for mission. 1840–42 var R. hjemme på et rekreationsophold. Tilbagerejsen til Afrika lagde han om ad Vestindien, hvor han fik nogle kristne negerfamilier fra Jamaica til at følge med til Akropong for at grunde en missionskoloni. Da R. efter tre års fravær kom tilbage til Akropong (1843) måtte han begynde sit missionsarbejde forfra. 1844 fik han indviet en lille kirke, men allerede 1845 var hans helbred så nedbrudt at han måtte vende hjem. Selv om han ikke havde kunnet døbe en eneste neger, var hans udholdende og selvfornægtende arbejde med til at berede vejen for de store resultater som Basel-missionen senere har vundet på denne missionsmark. Efter sin tilbagekomst løste R. sin forbindelse med Basel og bosatte sig ved Grimstad i Norge. I sine sidste år virkede han som rejsepræst for missionen. -Hans nevø var Hans Nicolai Riis, 27.1.1822-14.7.1890. Han kom 1845 til Akropong som missionær, men måtte 1850 vende tilbage til Europa på grund af sygdom. 1850–58 levede han i Basel, 1858–69 i USA. 1870 blev han sognepræst i Rejsby i Nordslesvig. 1853 udgav han en grammatik og ordliste i tschi-sproget.

Familie

Forældre: gårdejer og glarmester Andreas Petersen R. (ca. 1744–1819, gift 1. gang med Maren Petersdatter, 1728–91) og Anna Maria Philipsen (1765–1850). Gift 1. gang dec.1836 på Guldkysten med Anna Margrethe Wolter, født 12.3.1815 i Fåborg, død 5.9.1845 på tilbagerejsen til Europa, d. af skomager Hans Jacob W. (ca. 1766–1827, gift 1. gang med Margaretha Christophersdatter, ca. 1760–1804 (gift 1. gang med kromand Anders Hansen, ca. 1748–89), gift 2. gang med Maren Kirstine Haastrup, ca. 1775–1811) og Johanne Jacobsen (ca. 1775–1820). Gift 2. gang 8.9.1849 med Hilleborg Pharo, døbt 24.2.1814 i Grimstad, død 28.9.1900 i Frederikshald, d. af købmand, skibsreder, konsul Christian Rosenberg P. (1767–1848, gift 1. gang med Margrete Gjertsdatter Langfeldt, 1767–1800) og Sofie Amalie Smith (1778–1836).

Bibliografi

Dansk religionsblad, 1828–33 og Dansk missionsblad I-XIII, 1834–46 (breve og dagbogsoptegn.). – Chr. H. Kaikar: Det danske missionsselsk.s hist., 1871 13–16. C. N. Lorenzen i Nord. missions t. III, 1892 289–340. Evangelisches Missions-Magazin N. F. XLVIII, Basel 1904 1–8. Wilh. Schlatter: Gesch. der Basler Mission III, Basel 1916 især 6f 19–39 41 62. Kay Larsen: De danske i Guinea, 1918. C. H. Friis: A. R., 1932. Niels Bundgaard: Det danske missionsselsk.s hist. 1, 1935.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig