Anker Kyster, Anker Julius Kyster, 15.3.1864-27.4.1939, bogbinder. Født i Kolding, død i Hellerup, begravet sst. K. kom i bogbinderlære i Horsens og 1882 aflagde han svendeprøve, hvorefter han arbejdede som svend både herhjemme og fra 1883–86 i Paris, Zürich, Rom og München, samtidig med at han søgte videreuddannelse på fagskoler og tekniske skoler. 1892 etablerede han sig i Frederiksborggade 48 i Kbh., men allerede to år efter måtte han udvide og flyttede til Sværtegade nr. 3 hvor han boede så længe, at han blev en lige så fast institution som kunstdrejer J. G. Schwartz i husets høje stue. Mange kræsne museumsfolk, lærde bibliotekarer og passionerede bogsamlere fandt snart vej til K.s værksted, fordi han hurtigt skabte sig et ry som den kyndigste og kunstnerisk mest fremragende bogbinder i landet. Han var i bogstaveligste forstand kunstner og håndværker i én person. Hans gerning faldt sammen med den danske bogs renæssance, og han er en af dens skabere og førstemænd. I de brydningstider som 90erne var, krævedes der mere end faglig dygtighed og talent, og de rent personlige og menneskelige egenskaber har utvivlsomt været med til at befæste K.s ry og stærke position. I hele sit virke som håndværker lod han sig lede af sit kunstneriske instinkt der gav hans arbejder et særligt præg, og det bragte ham i forbindelse med samtidens kunstnere, bl.a. så store modsætninger som den sprudlende Thorvald Bindesbøll og den mere enkle og eksklusive Johan Rohde, og han talte jævnligt om kunstnernes betydning for ham. Altid virkede han utrætteligt for at højne bogens udstyr, en bestræbelse han delte med xylograf F. Hendriksen, men hvor den sidste kunne være stejl og stædig, nåede K. altid det fuldkomne resultat ad andre og mere banede veje. Begge så de en fare for det gode håndværk, efterhånden som teknik og maskiner vandt indpas.
K.s bogbind er repræsenteret på Det danske kunstindustrimuseum hvor der i hundredåret for hans fødsel afholdtes en stor udstilling af hans ypperste bind, samt på mange udenlandske museer. Nævnes bør hans og Thorvald Bindesbølls bind til Holger Drachmanns Troldløj (Kunstindustrimuseet) samt Digte, 1872 (Kgl. bibl.) der også ejer en stor del af hans fornemste kunstneriske helbind. I en årrække underviste han på fagskolen for boghåndværk og sad i bestyrelsen for denne samt Forening for boghåndværk. Han har endvidere siddet i bestyrelsen for Foreningen for kunsthåndværk og Teknologisk institut samt været formand for Københavns bogbinderlavs voldgiftsret og æresret. I en lang årrække var han medlem af industriforeningens repræsentantskab og fik fællesrepræsentationens medalje for fremme af håndværk og industri i Danmark. Forskellige tidsskriftafhandlinger (bl.a. om spejlbindene fra Holbergs tid i Aarbog for Bogvenner II, 1918) vidner om hans store erfaring og historiske viden, og i de tre hæfter Om Indbinding af Bøger, 1920–35, samt i et foredrag om moderne bogbinding, holdt i Kunstindustrimuseet 10.4.1929, udgivet 1969 som faksimile af manuskript og med indledning af Peter Christiansen, har han i en stærkt personlig præget fremstilling fortalt om sit håndværk som det udøves i vore dage, og som de gamle mestre gjorde det. Endvidere har han 1917 udgivet Ex-libris tegnede af Th. Bindesbøll samt 1930 i samarbejde med Sofus Larsen Danish eighteenth century bindings, et fortræffeligt og stateligt værk, både som håndbog for samlere af gamle danske bogbind og som kunstbog. 1938 udkom Bookbindings in the public collections of Denmark. Vol. I.: The Royal Library, Copenhagen, K.s smukkeste bidrag til boglcunstens historie. – Efter K.s død 1939 blev bogbinderiet overtaget af Henrik Park som videreførte det til 1953. 1949 optog han Bent Andrée som kompagnon, og denne har fra 1953 stået som eneindehaver.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.