Ann-Mari Kornerup

Ann-Mari Kornerup, Anna Maria Emelie Kornerup, 9.12.1918-.2006, tekstilkunstner. Født i Stockholm (Lidingo sg.). K. gik i Nya elementarskolan i Stockholm, fik sin uddannelse som kunsthåndværker på Konst-fackskolan sst. 1935–37, på tekstilinstituttet i Borås 1937–39, på Högre konstindustriella skoian i Stockholm 1940–43, og var 1944–47 designer hos Handarbetets vänner sst. 1951 fik K. sit eget værksted i Charlottenlund, underviste 1955–61 i komposition ved Selskabet til håndarbejdets fremmes skole og 1960–73 i broderi, trådteknik og billedvæv på Kunsthåndværkerskolen (nu Skolen for brugskunst). – K. har haft mange udsmykningsopgaver: Hotel Skandia, Flensborg, 1961, Krogstenshave, Hvidovre, 1962, folketingssalen, 1966, Kampsax hovedkontor, 1967, Tranehaven og Solgården i Gentofte, 1970, altertavle til Medevi kirke, Sverige, 1970, Esbjerg rådhus, bryllups- og rådhussalen, 1970, American Express Bank, Kbh., 1971, rådhuset i Mainz, 1971, Danmarks Nationalbank, 1972, Den danske Bank, 1972, Husflidsskolen i Kerteminde, 1973, altertavle til Lumsås kirke, 1975, Skelgårdsskolens aula, 1976, Royal Hotels bar, 1977, Ikast rådhus, byrådssalen, 1980. – På sit værksted beskæftiger K. sig hovedsagelig med vævning og frie kompositioner i broderi. Desuden underviser hun her væveelever og er en inspirerende og suveræn lærer for disse, både kunstnerisk og håndværksmæssigt. I en årrække var hun endvidere lærer og kunstnerisk vejleder ved Gentofte kommunes skolevæsens forsøgsundervisning i håndarbejde, først for et par barneklasser 1966–67, derefter på kurser for lærere 1968–74. K. har i høj grad været med til at præge vor tids kunsthåndværk med sine kunsterisk sikre og fantasifulde kompositioner og farvesammensætninger. På grundlag af sine erfaringer med undervisning af børn skrev hun 1969 Broderiformning, senere flere artikler om håndarbejde og dets sigte. – K. vandt 1951 2. og 4. præmie i Håndarbejdets fremmes konkurrence i broderi, 1954 og 1963 1. præmie med motiverne Natten og Avisen. 1965 var hun på studieophold i USSR og 1967 i Irak og Iran. – K. har deltaget i et stort antal udstillinger, bl.a. Kunstnernes efterårsudstilling 1951 og 1953, Dansk kunsthåndværk, 1956, Metropolitan Museum, N.Y., 1959, Kunst und Kunstgewerbe aus Danemark, Wiesbaden, 1970, Skovgaardmuseet, Viborg, 1972, Danish Expression in Textiles, USA, 1976–78, Herrnhofen, Hannover, 1976, tekstiltriennalen i Skandinavien, 1979–80, desuden separatudstillingerne Dansk kunsthåndværk, 1961, Clausens kunsthandel, 1962, Gentofte rådhus, 1968, Den Permanente 1965 og 1970 samt Koloristerne, 1971 (som gæst). – K. var medlem af Den Permanentes bestyrelse 1973–76 og sad i censurkomiteen sst., censor ved Kunstnernes efterårsudstilling 1965–66 og 1976–77 samt medlem af stoftryk- og væverlavets uddannelsesudvalg. K. fik 1946 sølvmedalje på biennalen i Venedig og modtog 1965 Chr. Grauballes mindelegat. – K. er repræsenteret på Kunstindustrimuseet, Kbh., og på Cooper Union Museum, N.Y., USA.

Familie

F: apoteker Niels Idar Bruzelius (1869–1954) og lærer Maria Sandberg (1877–1965). Gift 13.4.1946 i Stockholm (b.v.) med arkitekt Ebbe K., født 4.10.1910 i Kbh., død 5.3.1997 i Ordrup, s. af forvalter Christian Frederik Sophus K. (1867–1958) og Olga Thorsen (1879–1965).

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

A.-M. K. i Håndarbejdets fremme, 1960, nr. 2–3 40–42. – Ingeborg Cock-Clausen sst. 1965–66 nr. 1 1–6. Hans Lassen sst. 1971 nr. 1–2 23–31. Gertie Wandel i Dansk brugskunst, 1970–71 124–27.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig