Anna Dorthea Liebe

Anna Dorthea Liebe, f. Anna Dorthea Jensen (Sølver), 1.7.1784-29.7.1838, skuespiller. Født i Kbh. (Nie), død sst. (Helligg.). L. var en temperamentsfuld pige med lune, ingen skønhed, men frisk, lidt vulgær og i besiddelse af en udmærket altstemme der blev uddannet af teatrets italienske syngelærer Ferretti. Straks ved sin debut 4.3.1802 som matrosen Fulbert i syngestykket Den lille Matros gjorde hun stor lykke ved sin humørfyldte personlighed – også hos koncertmesteren i kapellet, sangeren Edouard Du Puy, hvem hun fødte en søn. Hun blev overordentlig nyttig for operaen og syngespillet (Zerlina og Donna Elvira i Don Juan, Birgitte i Røverborgen. Anine i Cendrillon), men hvad der især skaffede L. navn i teaterhistorien var hendes fornyelse af Pernillefremstillingen der havde været forsømt siden Madam Gielstrups (Catharine Amalie) dage. Hun gav (fra 1804) den Holbergske tjenestepige den friske, uforbeholdne form som fru Phister (Louise) førte videre ned i tiden. Hendes repertoire omfattede også Jomfru Æbeltoft i Gulddaasen og Magdelone i Julestuen, to typer der i hendes fremstilling blev lige så forskellige som de er fra forfatterens hånd, og hos samtidens unge dramatikere var hun bl.a. den første Trine i Thomas Overskous Østergade og Vestergade og Fru Bittermandel i J. L. Heibergs Aprilsnarrene. Ved et ulykkeligt fald på scenen en aften, da hun spillede Paul i Paul og Virginie, blev hun halt for livstid, men hendes yndest hos publikum var så stor at det overså, at hun udførte sine muntre roller med en klods under foden, og først da haltheden forværredes, blev hun tvunget til at trække sig tilbage, kun 46 år gammel, netop som hun i sin bedste kraft stod over for løsningen af betydelige opgaver i det ældre rollefag. 18.6.1830 optrådte hun sidste gang som Madam Hank i Nørreports Vagt Sankt Hansdags Aften. Sin afskedsforestilling havde hun på teatret i Helsingør hvor hendes og Du Puys søn, adopt. Liebe, var organist. Hendes hjem var, skrev Overskou, "et meget kært Samlingssted for muntre Venner af god Tone".

- L.s mand Georg Liebe skulle egentlig være boghandler, men blev elev i K. L. Rahbeks dramatiske skole på Hofteatret hvor han debuterede 26.2.1809 som Valerio i Soubrettelist. Han var en køn ung mand med et elskværdigt væsen der passede fortrinligt til lettere elskerroller, navnlig i lystspil (fx Holbergs Leander); 1811 blev han ansat på Det kgl. teater. L. kunne ikke karakterisere sine figurer, og med ungdomstiden svandt hans anvendelighed, men som regissør fra 1827 blev han med sin sans for orden og akkuratesse en meget nyttig mand for teatret, også gennem sine oversættelser, hvoraf han fik elleve opført. Han optrådte sidste gang 17.5.1838 som Budde i Tordenskjold, tog afsked 1842, men fortsatte som regissør til sin død. - Deres søn Johannes Theodor Julius Liebe, født 23.7.1823, død 2.11.1893, blev student 1842 fra Herlufsholm og debuterede 1845 på Det kgl. teater. Nogen stor skuespiller var han ikke, men statelig af ydre og med en god sangstemme, og han forblev i embedet i 40 år. Også hustruen Johanne Emilie Egense Liebe, født 31.10.1831, død 5.5.1881, var ansat ved teatret, uddannet ved balletskolen, men efter sangundervisning hos C. Helsted ved operaen hvor hun havde en fremtrædende stilling indtil hun 4.1.1876 ramtes af en blodprop i hjernen under en forestilling.