Anne-Marie

Anne-Marie, Anne-Marie Dagmar Ingrid, Anna-Maria, 30.8.1946, dronning af Grækenland. Født på Amalienborg. Ved sit ægteskab med hellenernes konge frasagde Anne-Marie sig arveretten til den danske trone for sig selv og sine børn samtidig med at hun konverterede til den græsk-ortodokse tro. Den politiske uro i Grækenland førte i april 1967 til et militærkup og da kong Konstantin i december forsøgte et modkup som mislykkedes måtte kongeparret forlade landet og har derefter haft bopæl i Italien, senere i England.

Familie

F: kronprins, senere kong Frederik 9. (1899–1972) og Ingrid (1910-2000). 18.9.1964 i Athen gift med med kong Konstantin 2., født 2.6.1940 i Psychiko, Grækenland, s. af kong Paul 1. af Grækenland (1901–64) og Frederika Luise Thyra Victoria Margarete Sophie Olga Cecilie Isabella Christa (1917-81). – Søster til Benedikte og Margrethe 2.

Udnævnelser

R.E. 1947.

Ikonografi

Tegn. af Otto Christensen, 1949 (Amalienborg). På karikaturer af Otto Frederiksen (Gråsten slot). Tegn. af dronning Margrethe, 1954, og mal. af Harald Hansen, 1960 (begge Amalienborg). På frimærke, 1964, efter tegn. af V. Bang. Relief af H. Salomon til bryllupsfemkrone, 1964. Pastel af Enrico d'Assia (Berleburg). På karikatur af Bjarne Laursen, 1973–74 (Amalienborg). Tegn. af Hans Bendix (Kgl. bibl.). Karikatur af Bo Bojesen. Foto.

Bibliografi

J. P. C. Clare & A. G. Carey: The web of modern greek politics, N.Y. 1968. K. Legg: Politics in modern Greece, Stanf. 1969.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig