Anton Melbye (maler)

Anton Melbye, Daniel Herman Anton Melbye, 13.2.1818-10.1.1875, maler. Født i Kbh. (Garn.), død i Paris, begravet sst. M. hindredes ved nærsynethed i sine planer om at blive sømand og kom i stedet i skibsbygningslære. Imidlertid opgav han dette og forsøgte sig på musikken indtil han 1838 begyndte at gå på akademiet med det forsæt at blive marinemaler. Han fulgte dog kun undervisningen et års tid. Samtidig tog han maleundervisning hos C. W. Eckersberg. 1840 udstillede han første gang. Billederne, tre søstykker, bemærkedes af kunsthistorikeren C. F. v. Rumohr som anbefalede M. til kongen. Denne anbefaling førte til at M. fik tilladelse til at følge med korvetten Flora på et togt til Østersøen og siden med linjeskibet Christian VIII. 1843 konkurrerede han med marinemaleren C. Dahl om den Neuhausenske præmie som han vandt. Derefter foretog han en rejse med dampskibet Hekla til Marokko. 1846 fik han et stipendium på 600 rdl. og tilkendtes s.å. udstillingsmedaljen for et billede af Eddystone Fyrtaarn som senere erhvervedes af Den kgl. malerisamling. s.å. udstilledes Hvitfeld i Kjøge Bugt den 4de Oktober 1710 som ejedes af greve G. Moltke-Hvitfeld. Det var måske det der gav anledning til at Christian VIII bestilte et billede af slaget ved Køge bugt som udstilledes 1858 og senere overgik til Den kgl. malerisamling. M.s navn var nu blevet almindelig kendt, og hans billeder fandt god afsætning. I sommeren 1847 rejste han til Paris og modtog 1848 atter 600 rdl. i stipendium. I Paris erhvervede han sig hurtigt en udmærket position og formåede at gøre sig økonomisk uafhængig. Det lykkedes ham også at få fri rejse med en fransk ekspedition til Konstantinopel hvor han opholdt sig et års tid og nød allerhøjeste bevågenhed. Efter tilbagekomsten til Paris blev han modtaget af kejser Napoleon for hvem han malede et billede. 1858 vendte han tilbage til Danmark og blev medlem af akademiet. Senere levede han skiftevis i Kbh., Hamburg og Paris.

M.s første maleriske inspirationskilde har sikkert været Eckersbergs marinebilleder, men ret hurtigt fjernede han sig fra Eckersbergs stil under romantisk påvirkning. Han blev stemningsmaler og ikke først og fremmest realismens talsmand. Hans mål i malerisk henseende var en brillant og let teknik, og han opnåede her en ret stor virtuositet. Hans europæiske berømmelse skyldtes for en stor del denne omstændighed, men også at han, som Emil Hannover siger, "havde en fremragende Evne til at komponere, til at skabe en samlet og slaaende Billedvirkning." Han udnyttede denne evne til dens yderste grænse. Hans kunst er kendetegnet ved en uafbrudt søgen efter stærke effekter som han i reglen fandt i dramatiske, romantisk-realistiske stormvejrskildringer, men også i kraftigt lyrisk betonede aftenstemninger. Personlig har han haft en elskværdig, vindende optræden. Sammen med jævnaldrende danske marinemalere, hvis førstemand han ubestridt var, dannede M. den yngre danske skole af marinemalere, hvis betydning for samme genre senere hen blev meget stor. - Tit. professor 1862.