Arent Berntsen, med tilnavnet Bergen, 12.5.1610-29.12.1680, økonomisk-statistisk forfatter. Født i Bergen, død i Kbh., begravet sst. (Nick.). I begyndelsen af 1630erne var B. skriver hos Axel Juul til Volstrup der på dette tidspunkt var sekretær i Danske kancelli og senere hos dennes svigerfader, kansleren Christian Friis til Kragerup. Senest februar 1637 blev han skriver på Varberg slot hos lensmanden Iver Krabbe. Som så mange andre borgerlige i statstjenesten kombinerede han embedsgerningen med privat erhvervsvirksomhed. 1640 fik han således bevilling på et teglværk ved Varberg og leverede tegl og mursten til fæstningerne i Varberg og Halmstad. Desuden fæstede han en gård af kronen ved Varberg og nævnes skønt uadelig som besidder af en hovedgård sst. 17.1.1644 forlod han Varberg og slog sig ned i København. Under Torstenssonkrigen leverede B. proviant til Varberg, som bl.a. også Henrik Müller der som B. var gift med en borgerdatter fra Varberg. Desuden påtog B. sig at indløse obligationer til officerer hvorved han oparbejdede et betydeligt tilgodehavende hos kronen. For en del af denne fordring fik han 1650 udlagt bøndergods i Helsingborg og Malmøhus len. B. erhvervede sig hurtigt en position i hovedstaden. Fadderlisterne ved hans børns dåb viser at han havde tilknytning til kredsen omkring Henrik Müller. 1647 blev han rådstueskriver. 1650 fik han bevilling på et teglværk i Brønshøj og havde tillige et i Skåne. Derimod afhændede han 1651 teglværket ved Varberg. Han opkøbte grunde i Ny København og opførte her en række ejendomme til hvilke han selv leverede sten. Rimeligvis har han også opført de to gårde ved Hallandsås (Kongens Nytorv) der lå hvor nu Erichsens palæ (Handelsbanken) ligger, og beboede selv det ene til sin død. Under krigene 1657–60 udrustede han kapere, bl.a. den bekendte Højenhald, foruden at han ydede kongen kontante lån. For sine fordringer fik han dele af Brønshøj og Husum byer i pant. 1670 blev han rådmand, og formentlig på grund af sin store administrative indsigt fik han 1677 sæde i den revisionskommission der blev nedsat for at undersøge forholdene vedrørende afregningerne med statskreditorerne 1660–76. Allerede mens han var i tjeneste hos Axel Juul havde han grundlagt det store værk Danmarckis oc Norgis fructbar Herlighed der udkom 1650–55 i fire bøger (fot.optr. 1971) som samledes med et fælles titelblad 1656 og dediceredes til Frederik III samt en række fremtrædende rigsråder og adelige. Første bog indeholder den første systematiske topografiske skildring af Danmark, med hovedvægten lagt på erhvervsvilkårene. Dens systematik har været retningsgivende for senere topografiske beskrivelser som Erik Pontoppidans Danske Atlas og Trap. Kendt er den heri forekommende kritik af vornedskabet hvor B. påpeger at denne institutions konsekvenser for jordejerne i det lange løb blev faldende udbytte og stigende ødegårdsfrekvens. B.s kritik var således ikke baseret på humane synspunkter, men på driftsøkonomisk argumentation. Resten af værket må nærmest betegnes som en håndbog i godsadministration og er en hovedkilde til oplysning af forholdene ved køb og salg af jordegods, principperne for dettes vurdering, beregning af landgilde, stedsmål, tiender m.m. Desuden gives der oversigter over møntforhold, mål og vægt, renteritakster o.lign. En systematisk udnyttelse af B.s værk vil utvivlsomt kunne kaste lys over endnu dunkle punkter i datidens landboforhold, men moderne forskning har næppe til fulde udnyttet værkets muligheder. Udover dette værk udgav B. 1637 en oversættelse af det opbyggelige skrift Manuale de præparatione ad mortern. Det kgl. bibliotek i Kbh. ejer et eksemplar som B. 1639 dedicerede sin hustru. Heri har han nedfældet optegnelser om sine familieforhold.

Familie

Forældre: kyper Bernt Andersen og Maren Jensdatter. Gift 1. gang 1639 i Varberg med Karen Arentsdatter, død 1.9.1652 i Kbh., begr. sst. (Nic. k.). Gift 2. gang 1653 i Kbh. med Mette Lauridsdatter, begr. 5.8.1696 i Kbh. (Nic. k.).

Ikonografi

Kobberstik af Simon de Pas, 1656 (på titelbladet til Manuale de ...).

Bibliografi

A.B. i Pers. hist. t. 12.r.II, 1948 128–33 (familieoptegnelser). O. Nielsen sst. 2.r.II, 1887 257–69.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig