Arnfast

Artikelstart

Arnfast, levede 1259. abbed i cistercienserklostret i Ryd, stod i den politiske og kirkelige strid i Christoffer Is sidste år og i de år da enkedronning Margrete styrede for sin unge søn som en modstander af den kongelige politik og som ærkebiskop Jakob Erlandsens tilhænger. Da bispestolen i Århus 1260 blev ledig, og domkapitlets valg under kannikernes indbyrdes uenighed trak i langdrag, tilfaldt retten til at besætte embedet ærkebispen, og han valgte og viede A. Denne kom dog aldrig i besiddelse af bispestolen fordi enkedronningen satte sig hårdt derimod og endog lod marsken med en større skare folk gentagne gange søge efter ham hos hans ordensbrødre i Øm kloster. A. tog tilbage til sit kloster og blev der resten af sine dage. I Øm klosters krønike nævnes han som en mand af adelig byrd, forstandig og velstuderet, men fra den anden side fremsættes sigtelse for, at han skal være skyld i kong Christoffers død. I et brev af 1264 dadler paven Jakob Erlandsen fordi han har bispeviet A., kong Eriks åbenbare fjende – "man siger jo, at han tog kongens fader af dage ved gift". Disse ord er det eneste, der er overleveret fra samtiden om denne sag; men i 1500-tallet ved man at fortælle at A. gav kong Christoffer gift i alterets sakramente. I Hans Svanings latinske Danmarkshistorie kommer denne beretning første gang frem.

Bibliografi

M. Cl. Gertz: Scriptores minores, II, 1918–20, 217f. A. Krarup og W. Norvin: Acta processus litium, 1932, 71. – Niels Skyum-Nielsen: Kirkekampen i Danmark 1241–1290. Jakob Erlandsen, Samtid og eftertid, 1963.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig