Arthur Fang

Arthur Fang, 14.7.1882-17.10.1973, direktør, lokalhistoriker. Født i Roskilde, død sst., begravet sst. F. blev student 1901, cand. phil. 1902, virkede som journalist ved Roskilde Tidende til 1912 og var bladets forretningsfører 1912-14. Han bestyrede Roskilde bryggeri og ejendommen Bryggergården for sin mor 1914-19 og var derefter ejer af bryggeriet, der senere nedlagdes, og af Bryggergården til sin død. Historisk interesseret fra sin tidlige ungdom var F. 1910 medstifter af Historisk samfund for Kbh.s amt, sad i dets bestyrelse og var dets formand 1932-70, efter kommunalreformen formand for Historisk samfund for Roskilde amt 1970-73. Han var medlem af bestyrelsen for Foreningen til gamle bygningers bevarelse, af bestyrelsen for Lejre fredningsforening og af bestyrelsen for Roskilde bibliotek, dets formand 1922-45, og udførte et betydeligt arbejde for Roskilde museum og for turismen i Roskilde. Han bistod Nationalmuseet ved udgravninger, ombygninger og fredninger og tog initiativ til bevarelse af Skt. Laurentii kirkes ruiner under torvet foran Roskilde rådhus, hvis tårn er det gamle Skt. Laurentii kirketårn. – Som lokalhistoriker fulgte F. i Roskilde-arkæologen Jacob Kornerups spor. Sin omfattende viden om Roskilde og Roskildeegnen og resultaterne af sine historiske studier formidlede han til bredere kredse gennem talrige artikler i dagblade, tidsskrifter og historiske årbøger og i en række større samlede fremstillinger. Sin tribut til Kornerup ydede han i Jacob Kornerup in Memoriam, 1913, Jacob Kornerup og hans Slægt, i Årbog for Kbhs. amt 1925, og ved udgivelsen af Kornerups Fra det gamle Roskilde, (1928, med noter, biografi og bibliografi ved udg. Hjemstavnsbogen Fra Isefjord til Køge Bugt, 1940 skildrede egnen fra istid til nutid. Rundt Roskilde Fjord, udgivet af turistforeningen 1946, viste hans indføling med naturen og orienterede turisten om historiske minder og de gamle landsbyer på turen rundt langs fjorden. Roskilde by og dens borgere skildrede F. i Roskilde i gamle Dage, 1921, Roskilde Handelsstandsforening gennem 75 Aar, 1932, Aktieselskabet Roskilde Bank 1884-1934, 1934, Den gamle Købmandsgaard, 1935, Roskilde smedelav 1436-1936, 1936, Roskilde adelige Jomfrukloster (s.m. Ingeborg Buhl), 1949, Roskilde domapotek 1650-1950, 1950, og i Fra Roskilde museum: L. A. Ring og Roskilde, 1965-66, og Gustav Wieds Roskilde, 1965, begge byggende på personligt kendskab til de to kunstnere og Wied beskrevet bag den facade, han dækkede sig med. Betydeligst i F.s forfatterskab er Skt. Jørgensbjerg, 1937, Roskilde Domkirke gennem 1000 år, 1960, og Roskilde. Fra byen og dens historie I-II, 1945-1970. F. var en institution i sin by på lokalhistorisk, kulturelt og turistmæssigt område. Han skrev levende og inspireret og fangede let sin læsers opmærksomhed. Ud fra sit inciterende engagement fortalte han byens og egnens historie, så den vedkom menigmand.