Augo Lynge

Augo Lynge, Augustinus Telef Nis Lynge, 16.10.1899-30.1.1959, politiker. Augo Lynge fik lærereksamen fra Godthåb seminarium 1921 og supplerede med et kursus på Jelling seminarium 1922-23 og et specialkursus i København 1923-24. 1924 blev han ansat i Grønlands skole, fra 1930 som lærer ved seminariet i Godthåb. Samme år gik han ind i politisk arbejde som medlem af Godthåb kommuneråd hvor han sad til 1942, 1934-38 som formand. 1939 blev han medlem af rigsdagens grønlandsudvalg og var i Danmark til forhandlinger med dette 1945-46 og 1952-53. 1951 blev han indvalgt i landsrådet fra Godthåb, men forlod denne plads, efter at han 1953 blev indvalgt i folketinget for sydkredsen som første grønlænder efter grundlovens indførelse samme år.

Augo Lynge gik tidligt ind i et folkeoplysende arbejde for at vække især den grønlandske ungdom til større politisk vågenhed og ansvar. Således stiftede han 1941 en landsomfattende ungdomsforening, nunavta qitornai, og udgav 1934-48 et tidsskrift på samme linje, larqigssut. 1931 udgav han en fremtidsroman, ukiut 300-ngornerai (Grønland i 300-året for Hans Egedes ankomst) hvor han i visionens form forestiller sig et nyt Grønland med en vågen, udviklet og moderne befolkning, boende i et meget europæisk præget samfund. Desuden skrev han en række lærebøger i zoologi, geografi og grønlandsk. 1954 forklarede Augo Lynge sammen med sin kollega Fr. Lynge i FN om baggrunden for Grønlands nye stilling efter grundlovens indførelse og bidrog til, at et tøvende FN godkendte ændringen, selv om der ikke var holdt folkeafstemning herom.

Augo Lynge var i 1950erne Grønlands førende politiske personlighed. Hans politiske tanker var bestemt af ønsket om at bringe grønlænderne ud af stagnation, fattigdom, uvidenhed og sygdom ved at udvikle samfundet til en moderne standard på alle områder. Den sikreste vej til dette mål var for Augo Lynge at integrere Grønland mest muligt i det danske rige og dermed opnå formel ligestilling mellem grønlændere og danskere. Derfor var det ham der 1952 i landsrådet formulerede det grønlandske ønske om en sådan integration og dermed politisk banede vej for grundlovens indførelse det følgende år, hvorved Grønland blev en del af det danske rige og grønlænderne danske statsborgere. Samtidig var Augo Lynge meget nationalt bevidst som grønlænder, og mange havde svært ved at forstå denne tilsyneladende dobbelthed i hans politiske syn. Men for ham var der ingen modsigelse heri. Et moderne Grønland, som en del af Danmark, kunne efter hans opfattelse også være et grønlandsk Grønland. Men han anså befolkningens udvikling for en nødvendig betingelse for, at den fremover kunne fungere som et folk og komme ud af den stærke afhængighed af Danmark.