August Rothe, Ludvig August Rothe, 7.12.1795-21.12.1879, pædagog, fransk filolog. Født i Kbh. (Fødsst.), død i Sorø, begravet sst. R. bestemtes for officersstanden og udnævntes 1811 til sekondløjtnant i artilleriet; han nåede at blive kar. premierløjtnant (1819), afgik fra hæren 1823. Tillige var han 1815 blevet landmåler. Men et længere ophold i Frankrig gav anledning til hans ansættelse som lektor i fransk sprog og litteratur ved Sorø akademi 1822. En pinlighed knyttede sig til hans bosættelse i den ene af de to lærerpavilloner ved siden af akademiet idet den afgåede professor J. C. Molbech ikke ville flytte ud af den og næsten måtte sættes ud. Men ellers trivedes R. godt i Sorø, vellidt af kollegerne, nidkær i sin gerning; han bekæmpede 1847 forslaget om at oprette et landøkonomisk institut på godset og afgik 1849 som professor ved akademiets ophævelse. Sin bolig beholdt han dog uanfægtet til sin død. I sit lange otium virkede han foruden litterært og videnskabeligt også rent praktisk, bl.a. som kasserer i Sorø sparekasse. Høj og smuk af skikkelse, sirlig af væsen, var R. en klog og indsigtsfuld mand af prøvet loyalitet mod sine kolleger (fx da der var tale om at gøre P. Hjort til rektor) og havde ofte et ord at sige i offentlige anliggender. Pædagogisk således -foruden i de pligtmæssige taler (Tre Taler, 1845) – især i en polemik med M. Goldschmidt i Nord og Syd 1851 (VI, tillæg) om lærerstandens resignation, politisk i to pjecer om fredsgrundlaget 1849 og 1850 (og på dette punkt virkede han gennem sine franske bekendte, især Henri Martin, for at oplyse europæisk almenhed om den slesvigske sag, bl.a. ved artikler i Le Constitutionnel), kritisk ved anmeldelser i Litteraturtidenden og Maanedsskrift for Litteratur. Under gentagne ophold i Paris, hvor han synes at have omgåedes Alfr. de Vigny, C. A. Sainte-Beuve, Paulin Paris, og hvor han tilegnede sig en elegant fransk form, foretog R. studier til sine to hovedværker Om Holger Danske, 1847 og Les Romans du Renard, 1845, begge analytiske sammenstillinger af hvilke den om de franske rævebøger bragte hans navn videst om; gjort med stor lærdom og omhu, men uden synderlig originalitet og væsentlig afholdende sig fra konklusioner betegnede de et tilbagelagt stadium i romanistisk videnskab; dog var det ingen ringe ros når en af de senere Renard-forskere (L. Sudre) i 1893 betegnede R. som "en af dem, der bedst har forstaaet Forholdet mellem de forskellige Digte om Renard". – Om sin far udgav R. 1854 et mindeskrift der vidner om klar, indtrængende menneskelig forståelse. – Tit. professor 1849.

Familie

Forældre: fuldmægtig, senere konferensråd Christian R. (1770–1852) og Charlotte C. Muller (1773–1814). Gift 18.6.1820 på Frbg. (Garn.) med Hedevig Sophia Nerenst, født 5.5.1798 i Kbh. (Alm. hosp.), død 2.5.1886 i Sorø, d. af toldinspektør, kammerråd Christian N. (1736–1813, gift 1. gang 1763 med Sophia Hedevig Greys, 1734–92) og Mariane Maarslet (1758–1812). – Bror til Rudolph R., Viggo R. og Wilhelm R.

Udnævnelser

R. 1840.

Ikonografi

Stik af E. Bouchardy, 1821. Afbildet på C. Dalsgaards mal. Stengangen ved Sorø akademi, 1871, og på gentagelse deraf 1872 (Sorø akad.). Foto.

Bibliografi

Ludv. Aug. Rothe. Trykt som manus, for venner, [1880], H. G. Olrik: Oversigt over lærerstanden ved Sorø akad. 1822–1922, 1921–22 = Skoleprogr. for Sorø akad. 8f. Olaf Carlsen i Soranerbl. XIII, 1928 66–68 76–78 og XVII, 1932 63–65. Samme: Chr. Molbech og Sorø II, 1933. Sorø. Klostret, skolen, akademiet II, 1928–31.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig