Augustinus

Augustinus, Augustinus de Dacia, Aage, d. 1285, provinsialprior for dominikanerne i ordensprovinsen Dacia. A. var den fjerde i rækken af provinsialpriorer for sortebrødrene i provinsen "Dacia" der omfattede de tre skandinaviske lande. Han fungerede som sådan to gange – først en halv snes år indtil 1266, da generalkapitlet i Trier løste ham fra hans embede, siden fra 1272 og et stykke ind i 1280'erne – og stod gennem denne usædvanlig lange periode i en omfattende virksomhed, afholdt provinskapitler nu i det ene, nu i det andet land, overvågede grundlæggelsen af nye huse og visiterede de forhåndenværende, sendte unge brødre til studium i udlandet og foretog selv den årlige lange rejse til generalkapitlet. Hans ledende stilling inden for den unge energiske orden og sagtens også personlige egenskaber gjorde at han var ret fremtrædende i sin tid. Det er A., som i Roskilde 1264 tager mod kongedatteren Agnes' løfte da hun begærer at bliver dominikanernonne; han er en af opmændene i striden mellem Øm kloster og Århusbispen, og da dominikanerne i den store ærkebispestrid står på kongens side rammes han sammen med kong Erik og enkedronning Margrethe og deres tilhængere af kardinal Guidos bandlysning 1267. Han forfattede et nu tabt skrift Compendiosum breviarium theologiæ samt omkring 1260 en kortfattet dogmatisk lærebog Rotulus pugillaris, som var stærkt påvirket af ordenens store teolog, Thomas Aquinas. Hvert kapitel ender med et huskevers, og et af disse blev siden anvendt i hele Europa som nøgle til den firefoldige bibeltolkning: "Littera gesta docet, quid credas allegoria, moralis quid agas, quid speres anagogia." (Bogstaven meddeler begivenheder, allegorien, hvad man skal tro, moralen, hvad man skal gøre, anagogien, hvad man skal håbe).