Axel Olrik, 3.7.1864-17.2.1917, folkemindeforsker, litteraturhistoriker. Født på Frbg, død i Øverød, begravet i Søllerød. O. blev student fra Metropolitanskolen 1881 og mag.art. i nordisk filologi 1887 efter at have vundet universitetets guldmedalje 1886, dr. phil. 1892, privatdocent ved universitetet 1893. Fik 1.4.1896 tildelt et midlertidigt docentur i nordiske folkeminder som 9.4.1913 omdannedes til ekstraordinært professorat. Bortset fra et ophold i Kristiania 1892 lå hele O.s livsvirke i Kbh. -Som student havde han hurtigt sluttet sig til Svend Grundtvig hvis efterfølger han blev. I den barnløse Grundtvigs sidste leveår, til 1883, var O. næsten som en søn af huset og studerede viser under hans personlige vejledning. Hans første store videnskabelige opgave blev derfor naturligt nok at videreføre udgivelsen af Danmarks gamle Folkeviser som Grundtvig havde påbegyndt 1853. Folkevisestudiet og -udgivelsen blev en af hovedlinjerne i O.s omfangsrige forfatterskab. Af D.g.F. fik han afsluttet bd. V og nåede et stykke ind i bd. VIII som blev fuldført af hans elev H. Grüner-Nielsen. Mens Grundtvigs udgivelsesarbejde i første række var præget af de store visesamlinger fra 15-1600-årene kunne O. i langt højere grad bygge på den mundtlige viseoverlevering som optegnedes i 1800-tallets anden halvdel af Evald Tang Kristensen m.fl.; O. foretog selv nogle indsamlingsrejser 1888-89. Hvor Grundtvig havde anskuet hver enkelt vises overlevering som et hele og derfor i sine populariserende viseudgivelser havde skabt lange, fyldige former som inddrog ethvert værdifuldt træk uanset hvor i traditionen det stammede fra lagde O. vægt på overleveringshistorien, de kræfter der påvirkede den og de lovmæssigheder omdannelserne var underkastet og søgte gennem sine viserestitutioner tilbage mod enkle, korte grundformer. De teoretiske principper for sit visestudium fremlagde han i flere eksemplariske undersøgelser, polemikker og anmeldelser i tidsskriftet Danske Studier som han sammen med Marius Kristensen havde grundlagt 1904. Sammen med Ida Falbe-Hansen udgav han 1899-1909 Danske Folkeviser i Udvalg der indeholder restituerede tekster; en udgave med melodier tilrettelagt af Thomas Laub udkom 1899-1904. Disse folkeviseudgivelser er snarere poetiske lejlighedsarbejder end videnskabelige rekonstruktionsforsøg, men de opnåede stor popularitet og blev oversat til både tysk og engelsk.

En anden hovedlinje i O.s forfatterskab blev arbejdet med Saxo og andre middelalderlige kilder til Nordens kultur-, religions- og litteraturhistorie. Allerede i sin studentertid nåede O. til den opfattelse at Saxo byggede dels på hjemlig sagnoverlevering, dels på islandsk sagatradition. Denne opfattelse fremlagde han i disputatsen Forsøg på en tvedeling af kilderne til Sakses oldhistorie. 1892 (del II udkom 1894). Ræsonnementet gik ud på at islandsk fortællestil, parallelstof til den til vor tid bevarede sagalitteratur, vestnordiske navneformer og fortrolighed med vestnordiske bebyggelsesområder hovedsagelig skulle forekomme i de dele af Gesta Danorum hvor Saxo byggede på islandske hjemmelsmænd; han skulle derimod bygge på dansk tradition hvor hans fremstilling havde sidestykker i nyere dansk folkemindeoverlevering. – Lignende sondringsforsøg gennemførte O. på andre emneområder hvad der førte ham til den opfattelse at de skandinaviske folkeslag trods deres kulturfællesskab allerede i vikingetiden havde udviklet tydelige nationale forskelle i deres mytologi, heltedigtning, sagn- og sangtradition osv. hvorfor det var en central forskningsopgave at kortlægge de enkelte digtninges og religiøse forestillingers oprindelse, udbredelse og regionale variation. Sine resultater fremlagde O. i arbejder som Danmarks heltedigtning, 1903-10 (kun to bind færdiggjort, forarbejder til yderligere fem bind henligger på Dansk folkemindesamling), Nordisk åndsliv i vikingetid og tidlig middelalder, 1907, Ragnarokforestillingernes udspring, 1913, i forarbejderne til det af Hans Ellekilde udgivne værk Nordens Gudeverden, 1926-51 samt i en lang række mindre arbejder.

I forbindelse med disse undersøgelser og sin universitetsundervisning udviklede O. efterhånden et helt system af teoretiske principper for studiet af "sagn" (i O.s terminologi: enhver art af mundtligt overleveret fortælling) som indbefatter en systematisk kildekritik (udviklet i konsultation med Kr. Erslev), en lære om overleveringsforhold ("sagnets liv") samt en formlære ("episke love"). En ufuldendt oversigt over systemet udkom posthumt 1921 under titlen Nogle grundsætninger for sagnforskning. Den mest originale del af det er de episke love som først blev præsenteret i Danske Studier, 1908 69-89 samt i Zeitschrift für deutsches Altertum LI, 1909 1-12, og som til nutiden har øvet indflydelse på nordisk og international folkloristik. Endelig var O. en energisk organisator. Ud over grundlæggelsen af Danske Studier, folkloristikkens vigtigste forum i Danmark gennem mange år tog Olrik sammen med H. F. Feilberg og H. O. Lange del i oprettelsen af Dansk folkemindesamling som blev hovedarkiv for danske folkemindeoptegnelser, og hvis første forstander O. blev. I 1908 stiftedes foreningen Danmarks Folkeminder, som samme år begyndte udsendelsen af en stadig løbende serie folkloristiske studier og tekstudgaver. O., der blev foreningens første formand, tog initiativ til at den nedsatte et Udvalg for Folkemaal (1909) og et udvalg for stednavne (1910), to udvalg der nu videreføres som forskningsinstitutter ved Københavns universitet. Endelig medvirkede O. i 1907 til dannelsen af det internationale folkloristforbund "F.F." hvis stadig udkommende publikationsrække FF Communications indledtes 1910 med en præsentation af Dansk folkemindesamling. – Ved O.s død bortfaldt hans professorat og dermed folkemindevidenskaberi som universitetsfag; det blev først genoprettet 1961. Dansk folkemindesamling, O.s største organisatoriske nyskabelse, videreførtes af hans elever Grüner-Nielsen og Hans Ellekilde.

Familie

Forældre: maler Henrik O. (1830-90) og Hermina Valentiner (1839-1917). Gift 15.5.1893 i Idestrup med Margrete Sofie Eleonore Hasselquist, født 28.3.1855 i Stege, død 31.10. 1911 på Frbg., d. af kateket Niels Peder H. (1818-59) og Marie Elisabeth Lassen (1832-58). - Bror til Dagmar O., Eyvind O., Hans O. og Jørgen O.

Ikonografi

Mal. af H. Olrik 1867-68. Tegn. af samme 1874, 1876 og 1877. Buste af samme, 1887 (bl.a. Dansk folkemindesaml.). Afbildet på tegn. af Malthe Engelsted, 1903. Mal. af samme efter erindring og foto 1917 (inst. for folkemindevidenskab) og 1918 (Fr.borg). Foto.

Bibliografi

Bibliografi i A. O.: Nogle grundsætninger for sagn-forskn., 1921 = Danm.s folkeminder XXIII 178-99. Kilder. Selvbiografi i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1892 119-22. A. O.s breve til Holger Begtrup, 1924. A. O. i Danske studier, 1915 1-55.

Lit. F. Jonsson i Oversigt over vidensk. selsk.s forhandl, jan.-juni 1917 23-28. Vilh. Andersen: Folk og mennesker, 1919 223-31. Hans Ellekilde i A. O.: Nogle grundsætninger for sagnforskn., 1921 1-31. Samme i Thyras vold XXII, 1942 41-47. Ingeborg Olrik i Højskolebl. XLVIII, 1923 1607-16 (også som særtryk s.å.). Samme i Danske studier, 1924 49-63. Bengt Holbek sst. 1972 87-116 (eng. overs, i Arv XXV-XXVII, Upps. 1969-71 259-96). Poul Andersen i Fortid og nutid IX, 1932 162 166. Foren. Danm.s folkeminder igennem 25 år, ved Hans Ellekilde, 1933 5-30. Gunnar Knudsen: Stednavneudv. gennem 25 år, 1935 9-12. Inger M. Boberg: Folkemindeforskningens hist. i Mellem- og Nordeuropa, 1953 187-93. Bengt Holbek i Kbh.s univ. 1479-1979, red. Sv. Ellehøj XI, 1979 66-71 o.fl.st. Papirer i Dansk folkemindesaml.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig