Axel Brahe (adelsmand)

Artikelstart

Axel Brahe, 1480-24.2.1551, ridder, rigsråd. Død på Krogholm (Skåne), begravet i Ystad Gråbrødreklosters k. B. der skrev sig til Krogholm var 1501 lensmand på Haraldsborg ved Roskilde, 1505 på Lykå i Blekinge; 1514–17 havde han Lindholm i Skåne i pant. I Christian IIs senere år måtte han derimod undvære len; måske var det derfor han straks efter kongens bortrejse 1523 sluttede sig til Frederik I. I hvert fald skyndte han sig at fratage Hans Mikkelsens familie Börringe kloster som han derpå selv tillige med Onsjö hrd. fik i forle-ning og beholdt resten af sit liv. S. å. optoges han i rigsrådet. Under Søren Norbys skånske oprør 1525 stod han i modsætning til fætteren Niels B. til Vanås trofast på regeringens og Tyge Krabbes side, idet han forgæves søgte at få Niels B. til at skifte parti bl.a. ved at tilbyde ham sit eget len Borringe kloster. Bønderne brændte en af hans gårde; til erstatning herfor fik han overladt fætterens gård Vitskovle, hvori han i forvejen havde part med mere gods. Da Christian II ventedes, fik han 1531 sammen med Tyge Krabbe overbefalingen i Skåne. På herredagen i København 1533 fulgte han det katolske parti, dog ikke i dets mest yderliggående skridt. Erasmus Lætus vil da også vide at han var en af de første adelsmænd der ligesom Mogens Gøye og Erik Banner sluttede sig til den nye lære. Da der kort efter udbrød opstand Malmø sendte de oprørske borgere ryttere ud for at pågribe ham. Ligesom den øvrige skånske adel nødtes han til at slutte sig til grev Christoffer, men da svensk hjælp indtraf gik han over til hertug Christian sammen med sine standsfæller og anførte dem i slaget ved Helsingborg jan. 1535. Derefter blev han sammen med Tyge Krabbe på ny statholder i Skåne og medvirkede ved belejringerne af Landskrona og Malmø. Efter Københavns overgivelse måtte han love ikke at modsætte sig bispemagtens afskaffelse. Men i modsætning til Tyge Krabbe affandt han, der aldrig havde været uforstående over for de evangeliske tanker, sig med det nye regime og blev efterhånden i dennes sted Skånes mægtigste adelsmand. Christian III viste ham da også fuld tillid; ved kroningen 1537 bar han kongens scepter og s. å. deltog han i forhandlinger med Sverige. 1538 fulgte han kongen til fyrstemødet i Braunschweig og 1540–41 anvendtes han i de forhandlinger med Sverige der førte til Brömsebroforbundet af 14.9.1541. 1548 ledsagede han den udvalgte prins Frederik (II) på dennes hyldningsrejse til Norge. Foruden Krogholm og Vitskövle, som han nyopførte, ejede han Hammar og Tundbyholm, alle i Skåne.

Familie

Forældre: Axel B. (død 1487) og Maren Tygesdatter Lunge (død tidligst 1520). Gift 1. gang før 1507 med Anne Brock, død 28.10.1524, begr. i Ystad Gråbrødreklosters k. (gift 1 . gang med Ludvig Marsk (Munk) til Østrup, t tidligst 1500), d. af Lauge Eskesen B. (død tidligst 1503) og Else Poulsdatter Laxmand. Gift 2. gang før sept. 1525 med Sophie Rosenkrantz, født 1493,død 1558 mellem 14.4. og 23.11. i Næstved, d. af Holger Eriksen R. (død 1496) og Anne Meinstorf (ca. 1475–1535). -Far til Lave B. Bror til Tyge B. (død 1523).

Ikonografi

Gravsten i Ystad (Gråbrødreklostrets k.).

Bibliografi

Danm.s adels årbog LXVII, 1950 II 10f. A. Heise: Familien Rosenkrantz' hist. II, 1882. L. Laursen: Danmark-Norges traktater 1523–1750 I, 1905. Gösta Johannesson: Den skånska kyrkan och reformationen, Lund 1947. Henry Bruun i ale, Hist.t. för Skåneland, 1969 nr. 3. – Papirer i Rigsark.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig