Axel Henriques

Axel Henriques, Axel Otto Henrique, 23.8.1851-11.7.1935, forfatter. Født i Kbh. (Mos.), død i Hellerup, urne på Mosaisk vestre kgd. H. blev student 1869 fra v. Westens institut, cand. phil. 1870, studerede nogle år ved Polyteknisk læreanstalt og 1877 deleksamen i ingeniørfagene. Efter forgæves at have søgt arbejde som ingeniør kom han ved et tilfælde i forbindelse med bogtrykker O. C. Olsen, gennemgik i Paris et kursus i billedtryk og indtrådte 1877 som medindehaver af firmaet O. C. Olsen & Co. i hvis ledelse han derefter tog del til udgangen af 1914. Samtidig udfoldede han en omfattende journalistisk og litterær virksomhed. 1878 overtog firmaet trykningen og delvis udgivelsen af den nystiftede Dags-Avisen med W. Secher som redaktør, og H. fungerede her til bladets ophør 1886 som teateranmelder og causeur og gjorde sig under mærket L-o. kendt og frygtet som kritiker. Ved Dags-Avisens sammenslutning med Morgenbladet 1886 gik H. over til dette blad; senere skrev han bl. a. i København, Politiken, Berlingske Tidende, de Ferslewke blade, Illustreret Tidende, Tilskueren, Det ny Aarhundrede og Ude og Hjemme. En samling af artikler udkom 1917, Suppe paa en Pølsepind. Mest kendt blev H. dog som visedigter. Efter at han 1885 havde skrevet en vise til en revy af Johs. Buntzen, Anton Melbye og Ch. Kjerulf forfattede han i de følgende tyve år den årlige sommerrevy til Morskabsteatret og Nørrebros teater, først sammen med Buntzen, fra 1889 med Anton Melbye. Fra 1889 til kort før sin død var han medarbejder ved Blæksprutten. Han skrev i alt op mod 1100 viser, deraf et par hundrede i så nært samarbejde med Melbye at hovedpaterniteten til den enkelte vise ikke lader sig fastslå. Ved siden af det elskværdige københavnerhumør som H. ejede et lykkeligt udtryk for, gav revyforfatterne i de mange år gennem deres beske politiske satire en ikke ubetydelig indsats i kampen mod højre og de første venstreregeringer. Et udvalg af sine viser under sit litterære hovedmærke (Sganarel) udgav H. 1925 i Sganarels Kjøbenhavnerviser; som manuskript foreligger trykt Sganarels gamle Viser I-VI, 1893–1921. 1930 besørgede han et udvalg af Melbyes viser. For Studentersamfundet skrev han 1890 en senere i mange år benyttet ruskantate. Foruden flere oversættelser og bearbejdelser for teatrene, en bog om Frederik Jensen (1918), nogle samlinger humoristiske historier m. m. har H. endelig udgivet tre bind erindringer, Svundne Dage, 1929, Glade Aar, 1930 og Ja, Tiden gaar-, 1931 og sammen med Carl. C. Christensen københavnerbogen Strøget s.å. Han bevarede sin friskhed næsten til sin død og var en munter og livsglad fortæller med en bon sens, der ikke var uden malice.