Bærentzen Emma

Bærentzen Emma, 17.2.1882-20.8.1921, legatstifter. Født i Hjørring, død på Thurø, urne på den protestantiske kgd. i Konstantinopel. B. blev student 1901, privat dimitteret, cand. phil. 1902 og dyrkede fra ungdommen forskellige kunstneriske interesser. Med sin første ægtefælle boede hun nogle år i Konstantinopel og blev levende optaget, af det brogede orientalske liv hvorfra hun hentede motiver til flere fortællinger (I Kalifens Nærhed. 1909, Kuplen, 1915, Stambuls vandrende Skygger, s.å., Irene, 1917). Efter hendes død udkom Carla, Stoppekonens Datter. 1922, en fortælling fra Kbh. og Paris. Af sin betydelige formue, en arv fra morfaderen oprettede hun ved testamente af 1918 (fundats 17.10.1923) Forfatterinden Fru E. B.f Zoffmanns Legat for Kunstnere på 300.000 kr. hvis renter årlig uddeles til en skønlitterær forfatter, en bildende kunstner, en tonekunstner og en skuespiller.

Familie

Forældre: apoteker, sidst i Kerteminde Carl Alexander Johannes Zoffmann (1854-95) og Johanne Christiane Christensen (1858-98). Gift 1. gang 17.4.1907 i Kristiania (b.v.) med købmand Halvard Balthazar Rolfsen (gift 2. gang 1913 med Anna Schrøder), født 3.9.1871 i Drammen, død 11.4.1950 i Oslo, s. af overretssagfører, senere sorenskriver Ole Ambrosius R. (1826-1906, gift 1. gang med Kirsten Christine Thams, 1829-61, gift 3. gang med Martine (Tina) Jeanette Collett Steenstrup, 1840-1928) og Ellen Ovidia Lange (1841-78). Ægteskabet opløst 1913. Gift 2. gang 19.3.1913 i Kbh. (Helligg.) med billedhugger Thomas Vilhelm B., født 6.4.1869 i Kbh. (Holmens), 123.4-1936 på Frbg. (gift 2. gang 1924 med Johanne Bay, 1878-1973), s. af kaptajn, senere kommandør i marinen og rådmand Alexander Christian Riber B. (1830-1920) og Anna Rosa Elise Magnussen (1841-1920). Separeret 1917.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Frank Møller: Stamtavle over familien Zoffmann, u.å. 16. Gunnar Sallys forord til E. B.: Carla, 1922.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig