Børge Thing, Børge Agergaard Thing, 18.4.1917-30.6.1971, blikkenslager. Født i Herning, død i Gentofte, urne på Bispebjerg kgd. (ukendtes grav). Efter afslutning af folkeskolen i Herning blev T. uddannet som blikkenslager, svend 1936, og 1938 blev han medlem af Danmarks kommunistiske partis Bispebjerg afd. Allerede 1942 begyndte han med illegalt pressearbejde og deltog samtidig i sabotageaktioner, en tid tilsluttet de spaniensfrivilliges (KOPA) undergrundsformation, indtil han i foråret 1943 blev knyttet til BOPA (Borgerlige partisaner) hvor han blev afdelingsleder og febr. 1944 aktionschef. Organisationen udførte 1942–45 op mod 800 sabotageaktioner, de mest betydelige under T.s ledelse. Fra dec. 1942 var han fuldtids illegal under dæknavnet "Brandt". 18.4.1943 blev han arresteret af dansk politi, men blev 27.8. ved hustruens hjælp befriet fra Vestre fængsels afdeling på Kommunehospitalet. Cl Foto.

Familie

Forældre: kædeskærer Niels Magnus Simonsen T. (1873–1953) og Ane Marie Bolesen (1872–1951). -14.3.1942 i Kbh. (b.v.) med Dora Recht, født 10.11.1919 i Kbh. (Mos.), d. af handelsrejsende Leiser R. (1887–1952) og Malka Becker (1886–1960).

Bibliografi

Børge Brandt og Kaj Christensen: Sabotage, 1945. Frit Danm.s hvidbog II, 1946.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig