Balthasar Münter, 14.2.1794-26.2.1867, præst. Født i Kbh. (Petri), død sst. (Holmens), begravet sst. (Holmens). M. blev student 1811, privat dimitteret, og cand. teol. 1817, foretog derefter en udenlandsrejse og blev 1823 2. residerende kapellan ved Holmens kirke i Kbh., ved hvilken han forblev hele sit liv, fra 1835 som 1. residerende kapellan og fra 1849 som sognepræst og provst. 1828 blev han tillige hofprædikant og 1861 kgl. konfessionarius. Han fik efterhånden forskellige andre hverv: han var lærer ved pastoralseminariet (fra 1837), medlem af bibelselskabets direktion, overdirektør for de Massmannske søndagsskoler m.m. Hvad der skaffede ham et anset navn, især i Kbh., var imidlertid først og fremmest hans virksomhed som præst og sjælesørger. I mange år var han en af hovedstadens mest ansete prædikanter; dette skyldtes ikke så meget usædvanlige gaver som langt mere hans ejendommelige personlighed hvis ydmyghed, troskyldighed og hjertelighed greb tilhørerne stærkt, på samme tid som ingen kunne tvivle om hans oprigtige gudsfrygt og kristelige alvor. De samme egenskaber bevirkede, at han også på de forskellige andre områder af præstens gerning var stærkt søgt og meget skattet, og det både af høje og lave, af gamle og unge, i skriftestolen og ved konfirmandundervisningen. M. var ikke af de mænd, hvis virksomhed rækker ud over deres levetid; men på sit eget slægtled havde han betydelig indflydelse ved den jævne og indtrængende måde, hvorpå han formanede til alvorlig pligtopfyldelse på den kristelige tros grund, og ved den overensstemmelse der var mellem hans liv og hans tale. – M.s omfattende præstegerning levnede ham ikke synderlig tid som forfatter. Ved trehundred-årsfesten for reformationen (1836) erhvervede han imidlertid den teologiske doktorgrad. Desuden udgav han enkelte prædikener og taler, ligesom han også har forfattet en stor del af den af ham udgivne Christelig Andagtsbog til Brug i Orlogs- og Koffardifarten, 1857 som fik en betydelig udbredelse. – Rang med biskopper 1864.

Familie

Forældre: professor, senere biskop Friederich M. (1761-1830) og Maria E. Krohn (1771-1842). Gift 14.1.1829 i Kbh. (Holmens) med Ida Marie Louise v. Schmidt-Phiseldeck, født 18.10.1804 i Kbh. (Petri), død 8.6.1867 sst. (Holmens), d. af kommitteret, senere deputeret, konferensråd C. F. v. S.-P. (1770-1832) og Maria W. Krohn (1777-1844).

Udnævnelser

R. 1828. DM. 1840. K. 1862.

Ikonografi

Litografi af E. Lehmann, 1838, efter mal. af J. L. Lund, efter dette flere litografier, bl.a. 1844 og 1852, samt stik af A. Hansen, 1849. Tegn. af J. L. Lund (St. mus.). Buste af O. Thielemann udsf. 1839. Afbildet på S. Schacks mal., 1843, af salvingen 1840 (St. mus.) og på J. V. Gertners tegn., 1846, af samme begivenhed (Rosenborg). Mal. af Constantin Hansen, formentlig 1845; tegn. af samme. Klippet silhouet (Fr.borg), flere af N. Chr. Fausing (Kgl. bibl.) og i træsnit 1853 i Corsaren. Mal. af A. H. Hunæus, 1854 (Holmens k.), litograferet af kunstneren selv 1859. Buste af F. C. Stramboe udst. 1860. Afbildet på træsnit af konfirmation i kongehuset 1860 og på litografi ved Fr. VII's kiste på Glücksborg slot 1863. Litografi 1865 og efter dette træsnit 1867. Træsnit 1867 efter tegn. af H. Olrik. Karikatur af W. Marstrand (Fr.borg) og af C. Wiedemann (Kgl. bibl.).

Bibliografi

L. A. Warburg: Til minde om provst dr. theol. B. M., 1867.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig