Bendt Bendtsen

Bendt Bendtsen, 3.2.1763-16.12.1830, rektor. Født i Hillerød, død sst., begravet sst. B. gik i sin fars skole, blev student med udmærkelse 1780, tog filologisk eksamen 1782 og teologisk 1785, hvorefter han, bl.a. med venner som Rasmus Nyerup og Torkel Baden, tilbragte halvandet år på Borchs kollegium. I marts 1787 drog han på stipendium til universitetet i Göttingen. Her dyrkede han teologi og filologi og tilegnede sig, især gennem filologen C. G. Heyne, nyhumanismens ånd. Hans disputats om apokryferne i Det gamle Testamente blev meget rost. Ved faderens død 1789 blev han kaldt hjem og blev fra 1790 hans efterfølger som rektor i Fr.borg. Dermed var hans bane bestemt. I 40 år ledede han skolen og satte sit personlige præg på den. Trods en vis svaghed over for uduelige lærere og uregerlige disciple blomstrede skolen under hans ledelse, især i de første 20 år. Han var stærkt interesseret i forberedelserne til skolereformen, hans forslag til hertugen af Augustenborg blev oftere taget til følge, og allerede før reformens gennemførelse 1809 optog han tysk og fransk som fag og ivrede for indførelse af svensk, naturhistorie og gymnastik. Fransk sprog og litteratur optog ham meget, men hovedsagen for ham var dog gennem oldtidsskrifterne at give disciplene en lære for livet. B. ofrede sig helt for sine elever og støttede mange af dem langt ud over skoletiden, som J. N. Madvig har skildret det i sine erindringer. Bortset fra skoleprogrammer med filologiske emner (1808–19) skrev han ikke meget. Hans optagelse i Det kgl. danske selsk. til fædrelandets historie og sprog 1816 og i Videnskabernes selskab 1823 vidner dog om den respekt der stod om ham. Det forhold at han tilbragte hele sit liv i et snævert miljø i Hillerød og at han ofte måtte kæmpe med økonomiske vanskeligheder kunne vel ikke undgå at præge ham. Sit milde humane sind bevarede han alle dage.