Benedict v. der Wisch

Benedict v. der Wisch, d. mellem 29.11.1541 og og 21.12.1545, marsk. I sin ungdom gjorde v.d.W. sig bekendt som sørøver idet han 1512 i forening med fætteren Clement v. der Wisch kaprede et flamsk handelsfartøj i Vesterhavet og lod en del af besætningen dræbe. Da det viste sig at hertug Frederik I ikke tolererede denne voldsdåd veg de ikke tilbage for at sende ham et fejdebrev. Afslutningen på denne strid kendes ikke; men det ligger nær at antage at nag mod hertugen væsentligt medvirkede til at gøre v.d.W. til en af Christian II's ivrigste tilhængere. Sidst i 1520 blev han kgl. lensmand på Brundlund slot ved Åbenrå som han beholdt indtil omvæltningen 1523. Derefter sluttede han sig til sin herre i landflygtigheden, og i de følgende år opholdt han sig snart hos Henrik Gøye i Bremen, snart hos kongen i Lier eller Berlin. 1528-30 kaldes han Christian II's marskal og betegnes sidstnævnte år som en af de mest luthersksindede blandt hans rådgivere. 1534 fik han af hertug Albrecht af Mecklenburg bestalling som ritmester, men fulgte s.å. grev Christoffer til Danmark; her deltog han n.å. i slaget ved Øksnebjerg hvor han toges til fange. Endnu inden grevefejdens afslutning må han være kommet fri og være vendt tilbage til Nordtyskland hvor han til det sidste synes at have fortsat den omflakkende tilværelse som han gennem så mange år havde vænnet sig til.