Benjamin Wolff

Benjamin Wolff, 13.10.1790-7.5.1866, godsejer, samler. Født i Kbh, død på Engelholm, begravet i Lundby. W. voksede op i et velstillet men ikke-bogligt hjem. Faderen var som sine forfædre hestehandler, og ejede tillige adskillige ejendomme i Kbh. og på Vesterbro samt lystgården Grøndal på Frbg. W. gik i Borgerdydskolen og kom 1807 i lære hos en engelsk købmand i Kbh. Det følgende år opholdt han sig hos morbroderen der var præst på Fyn. Marts 1809 kom han til postvæsenet og sideløbende hermed tog han 1811 danskjuridisk eksamen fra universitetet. S.å. blev han kopist i generalpostdirektionen; jan. 1816 blev han fuldmægtig, men allerede ved årets udgang tog han sin afsked og fik titel af postsekretær. Tilskyndet af to brødres eksempel rejste W. 1816 til Indien og fik ansættelse i handelshuset Cruttenden, Mackillop & Co. i Calcutta. Da han havde skabt sig en stor formue besluttede han 1829 at vende hjem. Her erhvervede han 1830 hovedgården Engelholm ved Tappernøje. Med energi kastede han sig nu over driften af sin nye ejendom, merglede, plantede skov og foretog omfattende nybyggerier på hovedgården og bøndergodset. 1844 og 1846 var han desuden deputeret for sædegårdsejerne ved stænderforsamlingen i Roskilde hvor han ivrigt forsvarede godsejernes ejendomsret til fæstegodset. Han var en af de tre godsejere som husmandsagitatoren Peder Hansen(-Lundby) polemiserede imod i sit skrift "Tak for sidst! til Aristokraterne i Roeskilde Stænderforsamling 1844". 1841-46 var han medlem af Nationalbankens repræsentantskab, 1841-48 tiendekommissær for Vordingborg distrikt, 1841-59 landvæsenskommisær i Præstø amt. Tillige var han 1841-55 medlem af sogne-forstanderskabet i Snesere og 1841-65 medlem af amtsrådet. 1839 var han medstifter af og nogle år formand for Landboforeningen for Præstø amt. Endvidere var han blandt indbyderne til stiftelsen af Godsejerforeningen 1843 og tog aktivt del i udarbejdelsen af godsejernes offentlige protest mod en tvangsafløsning af fæstevæsenet 1856. 1845 var han medstifter af Sparekassen for Præstø by og omegn og var til sin død sammen med apoteker H. C. Aarsleff den ledende kraft i kassens drift. På grund af sin dygtighed som købmand og landøkonom var han administrator for Oremandsgård gods 1843-61 og Lundbygård 1843-48 og 1856-57 og førte 1856-65 tilsyn med driften af baroniet Stampenborg (Nysø). For Præstøkøbmanden H. C. Grønvolds enke bestyrede han fra 1852 hendes del af byens førende korn- og foderstofhandel.

Året før sin død købte W. hovedgården Grevensvænge således at der kunne blive en ejendom til hver af hans sønner, H. C. T. Wolff-Sneedorff (1836-1924) og Gerner Wolff-Sneedorff (1850-1931). W. var en dygtig forretningsmand – tingene groede under hans hænder – og han var også livet igennem en vågen iagttager. Under Indiensopholdet samlede han systematisk viden om landet, og han – der i sin ungdom havde gået på kunstakademiet i Kbh. og var en habil tegner og akvarelmaler – udførte skitser af alle sider af samfundslivet i Indien. Tillige kopierede han andre kunstneres værker, især prospekter af kendte steder i Nordindien, og han købte kunst fra de mogulske kejseres storhedstid. W. vendte således hjem fra Indien med et enestående dokumentationsmateriale hvis værdi i dag er uvurderlig. Fra sin tidligste ungdom havde han været optaget af tidens kunst, og han udviklede sig med årene til at blive en kyndig samler. – W. var adskillige gange vært for Bertel Thorvaldsen når denne opholdt sig på Nysø hos familien Stampe. Et par tegninger med påskrifter om at disse er ham foræret af "Konferensraad Thorvaldsen" vidner herom, men W. gik videre end til blot at samle kunstværker. På Engelholm skabte han et af Danmarks sidste raritetskabinetter. Det kom til at omfatte en stor konkyliesamling han havde samlet i Indien, men dets hovedværdi ligger i de tegninger af ældre europæisk og dansk oprindelse som han livet igennem opkøbte på auktioner og i kunsthandelen herhjemme og i udlandet. Af samlingens mellem 1500 og 2000 blade er adskillige fremragende eksemplarer, heriblandt flere italienske fra 1500- og 1600-tallet. Af danske tegninger er der fornemme sager fra 1700-tallet og tillige en omfattende samling fra W.s egen tid. Mange af de bedste udenlandske blade hidrører fra to kendte danske samlere, J. C. Spengler og murermester Gottfried Schaper (1775-1851). I modsætning til så mange senere samlere udmærker W. sig ved at være den passionerede dilettant der samlede for at glæde sig selv. Skønt en betragtelig del i 1915 på foranledning af Karl Madsen blev givet til Den kgl. kobberstiksamling, Det kgl. bibliotek, Musikhistorisk museum m.fl. er størstedelen af hans samling forblevet i hans efterkommeres eje. W. har efterladt sig en stor mængde dagbøger og optegnelser der giver et levende billede af hans rigt facetterede personlighed. Han var en mand fra l'ancien regime, praktisk og rationalistisk anlagt som man kender det hos 1700-tallets mennesker, men alligevel afslører hans dybe engagement i alt hvad han foretog sig en karakter der lå over baronesse Christine Stampes beskrivelse af ham som "den højtidelige Sekretær Wolff". – Kammerråd 1845. Justitsråd 1846. Etatsråd 1865.