Bent Larsen

Bent Larsen, 4.3.1935-9.9.2010, skakmester. Født i Tilsted ved Thisted. L. gik i skole i Holstebro og Struer, men blev student 1952 fra Ålborg katedralskole. 1956 afbrød han sit polytekniske studium for at blive professionel skakspiller. L. lærte skak som seksårig, men først som 12-årig kom han i klub i Holstebro hvor han blev klubmester 1949. 1951 blev han dansk mesterspiller med maksimum 7 point i 1. klasse. Året efter blev han landsholdsspiller med 6½ point af 7 mulige (6½/7) og 1955 vandt han sit første Danmarksmesterskab der fulgtes af yderligere fem 1956, 59, 60, 63 og 64. Derefter deltog han ikke i DM. Internationalt bemærkede man L. ved junior-verdensmesterskaberne (VM) i Birmingham 1951 hvor han blev nr. 4. To år senere i Kbh. blev han nr. 5. Olympisk debut fik L. 1954, og siden spillede han yderligere 1956, 58, 66, 68 og 70, hvorefter hans modstand mod anvendelse af ratingsystemet på holdskak fik ham til at melde afbud til alle senere danske OL-hold. For scoren 71 pct. blev han 1954 tildelt titlen international mester. Da han 1956 blev topscorer på bræt 1 i A-finalen, udnævntes han til stormester. Landsholdsdebut fik L. mod Norge 1952 med P/2/2, og han har i alt spillet 140 landskampe med 149 partier og 99½ point (pr. 1.6.1980). 80 partier vundet, 39 spillet remis og 30 tabt. Med sejr i interzoneturneringen 1964 i Amsterdam avancerede L. til den absolutte verdenselite. Efter sejre over Ivkov, Jugoslavien, og Geller, USSR, tabte han den afgørende match om at blive VM-udfordrer til Boris Spasskij, USSR, 1965. Igen 1967 vandt han, i Sousse, Tunis, interzoneturneringen. I den følgende kandidatturnering besejrede han Portisch, Ungarn, men måtte bøje sig for Mikhail Tal, USSR. 1970 kvalificerede L. sig for tredje gang til kandidatturneringen, besejrede Uhlmann, DDR, men tabte derpå til den senere verdensmester, Bobby Fischer fra USA. 1976 vandt L. interzoneturneringen i Biel, men blev slået i kandidatturneringen af Portisch. L. har vundet næsten alle skakkens traditionelle storturneringer, fx Hastings 1957 og 1973, Mar del Plata 1958, Wijkaan-Zee 1960, IBM Amsterdam 1964, Ljubjana/Portoroz 1977 og Lone Pine 1978. 1967 blev L. tildelt verdensjournalistorganisationen AIPEs skak-Oscar, bl.a. efter sejre foruden i Sousse i Havana, Winnipeg og Palma de Mallorca. Året efter fortsatte han med sejre i Monte Carlo, US-Open og Canadian Open og satte med syv sejre i træk en turneringsverdensrekord. Andre højdepunkter var Santa Monica 1966 (nr. 3) hvor han besejrede den regerende verdensmester Tigran Petrosjan, USSR 2–0, samt Buenos Aires 1979 hvor L. sejrede med 11/13 og besejrede begge deltagende eksverdensmestre fra USSR, Spasskij og Petrosjan. I 1974 bosatte L. sig i Las Palmas, i 1982 i Argentina. Hans virke omfattede også simultanspil samt en omfattende litterær virksomhed idet han var en fremragende skakjournalist. Fra 1970 redigerede han i de Bergske blade en skakspalte (først i Frederiksborg Amts Avis), fra 1976 en daglig spalte i Ekstra Bladet, og han skrev i hele sin karriere regelmæssigt i Skakbladet. De vigtigste bøger er 50 udvalgte parlier, 1948–69, 1969 der er oversat til mange sprog. Desuden Åbningsspillel i skak, 1957 samt serien Larsens skakskole 1975ff.