Bent Bille (adelsmand)

Bent Bille, 1509-19.9.1555, adelsmand. Død i Kbh., begravet i Frue k. sst. Når den verdenskloge Anders B. bestemte sig til at lade sin ældste søn blive gejstlig, skyldtes det sikkert ikke mindst forvisningen om at hans ypperlige forbindelse i højgejstligheden ville sikre den unge mand en hurtig og flot karriere. Allerede 1531 optoges B. der da kun havde gennemgået den sædvanlige adelige uddannelse som kannik i Roskilde domkapitel, og n.å. rejste han til Paris for at tilegne sig teologi til husbehov. Mens han her med jævnaldrende danske (som Peder Oxe) delte studenterlivets omskiftelser havde hans omsorgsfulde forældre travlt med at sørge for hans fremtid; ved sin hjemkomst 1533 blev han derfor straks kannik også i Århus og fik desuden ekspektance på dekanatet i Bergen og på de første ledige prælaturer i Viborg og Lund. Selv grevefejden bremsede ikke straks hans avancement; tværtimod skaffede faderen ham nu grev Christoffers forleningsbrev på degne-dømmet i Kbh. Snart slog dog vinden om, og i begyndelsen af 1536 var B. blandt de adelsmænd der som grevens gidsler førtes til Mecklenburg. Ganske vist genvandt han allerede i okt. s.å. Christian IIIs nåde og dermed friheden, men hans fremtid som prælat var forspildt; dog fik han lov at beholde sine rettigheder i Lund, Roskilde og Århus. Fra de nærmest følgende år høres næsten intet om ham; men 1543 var han skibshøvedsmand, og 1547 forlenedes han med Tønsberg og Sæmgård en post der undertiden voldte ham ikke ringe bryderier, men som han dog beholdt til sin død. Ca. 1545 havde han arvet en part i Bregentved. Bag kildernes knaphed skimtes billedet af en senmiddelalderlig prælat med nogen humanistisk kultur, en mand hvem kirken væsentlig var en vej til ros og magt; efterladte private optegnelser i runeskrift viser bl.a. at han ikke tog det alt for højtideligt med overholdelsen af det cølibat han frivilligt fastholdt.