Berent Siwers, ca. 1646-19.3.1696, pædagog. Født på Gotland, død i Kbh. (Trin.kgd.). S. kom til Danmark ca. 1660 og blev 1666 indskrevet i Kbh. som student fra Vor Frue skole. Han fik aldrig nogen fast ansættelse, men levede til sin død af at give privatundervisning bl.a. i adelige familier (Ahlefeldt, Lerche m.fl.). Ofte var hans økonomiske forhold trange, et melankolsk sind og et svageligt helbred bidrog yderligere til at formørke hans skæbne, men trods al modgang kæmpede han stædigt for sit livs idé, en reform af tidens pædagogiske metoder især mht. grammatikundervisningen i latin. 1675 udsendte han en Grammatica Latina in usum scholarum conscripta hvori han dels – med megen ret – kritiserede de hidtil anvendte lærebøger, dels fremlægger sit eget system der betegner væsentlige fremskridt i retning af overblik og ensartethed. Han havde tilegnet Griffenfeld dette skrift, og havde desuden fundet varm støtte hos flere af universitetets professorer, således hos Ole Borch, af hvis filologiske skrifter han vistnok er påvirket, Rasmus Bartholin og Willum Worm, og 1676 tillod kongen at hans grammatik måtte indføres i de latinske skolers 1. og 2. lektie. I tre skrifter 1680–82, hvoraf især bør fremhæves Tvende Skole-Methoder, 1682, gjorde han på ny rede for sine reformforslag, og 1684 udkom hans latinske grammatik i 2. udgave med mange forklaringer på dansk. Det er dog uvist i hvor høj grad denne foregangsmands lærebøger virkelig vandt indgang i skolerne. – Med sin grublende natur nærede S. også interesse for teologi og udgav efter en alvorlig sjælelig krise en andagtsbog Saligheds Midler eller Guds Raad til Salighed, 1684. Den er i det væsentlige udtryk for den lutherske ortodoksi, men får særpræg ved betoningen af kristenlivets moralske side ("Bod og Bedring"); for så vidt var S. en pietist før pietismen. Uheldigvis havde han efter at bogen var godkendt af det teologiske fakultets censor tilføjet fremstillingen af retfærdiggørelseslæren forskellige bestemmelser som ikke kunne gå upåagtet hen, og efter pinlige overvejelser og forhandlinger måtte S. 1686 levere en ændret, strengt korrekt udgave. Også denne indskærpede dog i høj grad nødvendigheden af helliggørelseslivet. Den vandt senere betydelig udbredelse blandt almuen ved at blive uddelt af det Stistrupske bibellegat men måtte i oplysningstiden på grund af sin hele tendens døje en hård medfart.

Familie

Forældre: (vistnok) sognepræst på Fårø Johan Berndtson (død 1672) og Kirsten Pedersdatter. Ugift.

Bibliografi

Danske mag. III, 1747 313 (Fr. og Anders Klynes optegn.). [Malthe Møller:] Repertorium for fædrelandets religionslærere V, 1795 1–14. R. Nyerup: Hist.-stat. skildr, af tilstanden i Danm. og Norge III, 1, 1804, 186–88 332–38.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig